Sportsman 18" 4 mm Gateway1 | Prismatch, køb nu!

Gateway1 Sportsman 18" 4 mm

  • Vi har længe ledt efter de helt rigtige gummistøvler, hvor såvel pasform, funktion og slidstyrke skulle adskille fra det, man ellers finder på det store marked - og endelig har vi hos Gateway1 fundet det helt rigtige!

    Stifterne af Gateway1 har tidligere repræsenteret ét af de helt store canadiske mærker, men nye ideer har fået dem til at gå egne veje. Og det er lykkes så godt, at vi nu kan præsentere en række forskellige gummistøvler, der i sandhed er noget ud over det sædvanlige!

    Sportsman 18" 4 mm er en både varm og kraftig gummistøvle til såvel jagt som til andre former for krævende friluftsaktiviteter, der kræver en høj og helt vandtæt støvle med en pasform og en komfort, der er helt unik!

    Overdelen består af G1® 62 Vulcanized Natural Rubber™, som selvfølgelig primært er naturgummi, hvor forstærkningen er trukket ekstra op over vristen. Gummiet er trukket ud over en 4 mm neoprensok, hvilket først og fremmest sikrer en lun gummistøvle, som holder foden tør, men den smidige naturgummi har også den store fordel, at det forbliver fleksibelt ved lave temperaturer og kuldegennemslaget er, modsat traditionelle PVC-støvler, begrænset til et minimum. Ydermere bevirker denne fantastiske gummitype, at Sportsman 18" 4 mm nærmest smyger sig om foden med en perfekt pasform til følge.

    Men husk, at naturgummi er et levende materiale, som skal plejes. Ganske som du plejer dit dyrebare læderfodtøj. Med tiden vil de naturlige olier i dine gummistøvler forsvinde fra gummiet, hvilket afstedkommer en udtørring og krakelering af overfladen. Til vedligeholdelse anbefaler vi Granger's Rubber Boot Care, som er særligt sammensat til at behandle og gendanne den skinnende og beskyttende finish på alt gummifodtøj. Rubber Boot Care er nemlig yderst effektiv i forhold til både at fjerne den matte overfladebelægning, der med tiden opstår på naturligt gummi og efterfølgende beskytte gummiet.

    Indvendigt er støvlen foret med Coil Lining™, som giver god fugttransport og som sikrer det rette klima omkring foden.

    Gateway1 Sportsman 18" 4 mm er bygget op omkring en anatomisk perfekt udformet svang af glasfiber med mellemsål af stødabsorberende EVA. Ydersålen er Gateway1's egen tilpas profilerede Field-Sport™, der dels er meget slidstærk og dels meget, meget skridsikker, takket været den ikke alt for hårde gummiblanding.

    Den formstøbte fodseng er ligeledes fremstillet af EVA og den udtagelige og velformede G1®-Stage1™ - indersål fuldender sålens eminente opbygning. En meget komfortabel indersål, som i øvrigt bare bliver liggende og ikke skrider op, når du tager støvlen af!

    'Heel kicker' funktionen gør det nemt og hurtigt at træde støvlen af, og for at sikre den optimale pasform omkring de forskellige lægstørrelser, er Sportsman 18" 4 mm udstyret med et fikst Cam-Loc™ -spænde bagerst, der let lader sig betjene med én hånd.

    Sådan skal en gummistøvle til den kræsne laves - ingen over, ingen ved siden af!

  • Vægt:
    (US 9 | EU 42)2.300,00 gram

    Vægt pr. stk.:
    1.150 gram

    Sål:
    Field-Sport™

    Mellemsål:
    Shock Absorbing EVA

    Indersål:
    G1®-Stage1™

    Overdel:
    G1® 62 Vulcanized Natural Rubber™

    Foring:
    Coil Lining™