Kundeservice

Virksomheden

Senest opdateret den 24. juli 2018.

Friluftslageret ApS
CVR: 27 27 33 78 | Tel: +45 63 12 37 37
Internet: Friluftslageret.dk | E-mail: info(a)friluftslageret.dk

Administration & centrallager
Hans Egedes Vej 11 | 5210 Odense NV | Danmark

Butikker
Læssøegade 12 | 5000 Odense C | Danmark
Sct. Anne Plads 2-4 | 5000 Odense C | Danmark

Friluftslageret er et 100% danskejet selskab etableret i 1995

Bankforbindelse
Spar Nord A/S
Reg.nr.: 9219
Kontonr.: 4571976582
IBAN code: DK33 9219 4571 9765 82
SWIFT code: SPNO DK 22

Åbningstider

JULENS ÅBNINGSTIDER:
Lørdag 1/12: 10:00 - 15:00
Søndag 2/12: 11:00 - 15:00

Mandag 3/12: 10:00 - 17:30
Tirsdag 4/12: 10:00 - 17:30
Onsdag 5/12: 10:00 - 17:30
Torsdag 6/12: 10:00 - 17:30
Fredag 7/12: 10:00 - 18:00
Lørdag 8/12: 10:00 - 15:00
Søndag 9/12: 11:00 - 15:00

Mandag 10/12: 10:00 - 17:30
Tirsdag 11/12: 10:00 - 17:30
Onsdag 12/12: 10:00 - 17:30
Torsdag 13/12: 10:00 - 17:30
Fredag 14/12: 10:00 - 18:00
Lørdag 15/12: 10:00 - 17:00
Søndag 16/12: 11:00 - 17:00

Mandag 17/12: 10:00 - 19:00
Tirsdag 18/12: 10:00 - 19:00
Onsdag 19/12: 10:00 - 19:00
Torsdag 20/12: 10:00 - 19:00
Fredag 21/12: 10:00 - 19:00
Lørdag 22/12: 10:00 - 19:00
Lillejuleaftensdag 23/12: 11:00 - 16:00

Juleaftensdag 24/12: LUKKET
Juledag 25/12: LUKKET
2. juledag 26/12: LUKKET
Torsdag 27/12: 10:00 - 17:30
Fredag 28/12: 10:00 - 18:00
Lørdag 29/12: 10:00 - 15:00
Søndag 30/12: LUKKET

Nytårsaftensdag 31/12: LUKKET
Nytårsdag 1/1: LUKKET

NORMALE ÅBNINGSTIDER:
Butikkerne i Odense
Mandag - torsdag: 10:00 - 17:30
Fredag: 10:00 - 18:00
Lørdag: 10:00 - 15:00
Søn- og helligdage: Lukket

Netbutikken
Du kan naturligvis handle døgnet rundt på netbutikken.
Netbutikkens telefonåbningstider er som følger:
Mandag - fredag: 8:00 - 16:00
Lør-, søn- og helligdage: Lukket

E-mærket

Vi er stolte af at Friluftslageret.dk var én af de første netbutikker, der allerede tilbage i august 2004 opnåede retten til at bruge e-mærket. Vi traf beslutningen om at ansøge om e-mærket, fordi vi mener, det er vigtigt at vise seriøsitet og at komme utrygheden omkring handel og færden på Nettet til livs.
E-Maerket
e-mærket er din sikkerhed
På Internettet er det ofte svært at skille fårene fra bukkene. Hvilke netbutikker er seriøse, og hvilke er mindre fine i kanten? Det kan være svært at afgøre for den almindelige forbruger, men det er der altså råd for. Løsningen hedder e-mærket.

På samme måde, som Ø-mærket er forbrugerens signal om en ægte økologisk vare, står e-mærket for sikker, korrekt og etisk forsvarlig handel og færden på Internettet.

For at få e-mærket, skal en lang række krav opfyldes - disse omhandler bl.a. betalingssikkerhed, forretningsbetingelser, fortrydelsesret samt korrekt registrering og anvendelse af personoplysninger. For mange kriteriers vedkommende, er kravene for at opnå retten til at bruge e-mærket, højere end den gældende lovgivning. Derfor er e-mærket forbrugerens ultimative signal om sikker, tryg og etisk forsvarlig handel på Internettet.

SPAM - Internettets plage...
Langt de fleste, der har en e-mailadresse, kender til problemerne med SPAM - uønskede reklamemails, der ofte får mailboxen til at flyde over.

Problemet er voksende, men vi vil gerne være med til at minimere generne og tidsspildet på lang sigt. Derfor anvender vi ikke dine personoplysninger (som fx din mailadresse) til andre formål end dem, du har givet os lov til. Dette er ligeledes et af kriterierne for at blive godkendt til at bruge e-mærket.

e-mærket er blevet til på foranledning af E-handelsfonden, der er stiftet af Forbrugerrådet, FDIH, Finansrådet, HK, Dansk Industri og en række andre store interesseorganisationer.

Du kan læse mere om e-mærket og se vores certifikat på e-maerket.dk.

Prismatch

Med Friluftslagerets prismatch er du sikret, at du altid får den bedste pris! Det betyder, at hvis du ser en vare annonceret billigere andre steder, så medbring dokumentation - fx annonce o.l. - i butikken eller skriv til kundeservice(a)friluftslageret.dk og vi matcher prisen.

Har du allerede købt varen i Friluftslageret og ser samme vare annonceret et andet sted til en lavere pris indenfor 14 dage efter købet, så medbring eller send dokumentation og kvittering og vi udbetaler prisforskellen i form af tilgodebevis.

Vi matcher også laveste netpris
At vi matcher laveste netpris er lige så simpelt som det lyder. Du får dine nye produkter til den laveste netpris, uanset om du handler på Friluftslageret.dk eller i vore danske butikker. I de fysiske butikker får du samtidig den personlige rådgivning og ekspertice, som vi i Friluftslageret er kendt for. Dermed garanterer vi dig den bedste handel - hver eneste gang!

Samme priser i butikkerne som på nettet
I Friluftslageret er butikspris og netpris altid ens. Som kunde kan det være svært at gennemskue, at præcis den samme vare kan have to forskellige priser. I mange butikker er netprisen ofte lavest, da der ikke er de samme udgifter til lokaleleje osv. Men hvorfor skal du snydes for den bedste pris, fordi du ønsker personlig rådgivning i butikken? Dette giver for os ingen mening. Du skal have produktet til den bedste pris uanset hvad - også selvom den laveste pris kommer fra vore konkurrenter.

Hvis du finder produktet billigere...
Skulle du mod forventning finde det produkt, du ønsker at købe - eller indenfor 14 dage efter købet hos os - billigere et andet sted, er vi klar til at matche den pågældende pris, hvis blot prisen er fra en danskejet webshop eller en dansk fysisk butik. Ved udnyttelse af vores prisgaranti skal du fremvise dokumentation i form af skærmprint eller annonce eller sende dokumentationen via vores kontaktside, hvorefter vi matcher prisen.

Skulle du finde varen billigere fra en udenlandsk virksomhed, hvor fx moms og lønninger er anderledes, så kontakt os, så vil vi se, om vi kan matche prisen og du derved kan opnå samme garanti på produktet og sikkerhed for levering jf. dansk lovgivning.

Det med småt...
Prismatch vil gælde i langt de fleste tilfælde, men vær opmærksom på følgende undtagelser, hvor prismatch ikke gælder:

  • Særlige tilbud som fx Black Friday, Cyber Monday, fødselsdags- & adventstilbud
  • Sætpriser som fx 3 for 2
  • Hvis varen ikke er identisk, dvs. samme model, farve, størrelse etc.
  • Hvis varen ikke er på lager i den butik, der annoncerer med en lavere pris
  • Hvis varen er bestilt hjem specielt til dig
  • Hvis varen sælges/annonceres i begrænset parti, fx køtilbud, ophørsudsalg o.l.
  • Hvis der er tale om en serviceydelse som levering, montering, etc.
  • Hvis varen er fra virksomheder udenfor Danmark, hvor fx moms og lønninger er anderledes - gælder både fysiske butikker og webbutikker.

Explore Club

Med et gratis medlemskab af Explore Club kan du drage nytte af alle de attraktive medlemsfordele! Hold dig underrettet om produktnyheder, få ekstra gode medlemstilbud, seneste nyt via e-mail og adgang til før-udsalg. Medlemskabet er ganske gratis!

Vi udsender via e-mail nyhedsbreve til alle vore medlemmer. I disse nyhedsbreve informerer vi om de sidste nye produkter, de forskellige aktiviteter i Friluftslageret og om udsalgene i såvel de fysiske butikker som i vores netbutik.

Som medlem af Explore Club får du adgang til Friluftslagerets Gårdsalg® og adgang til vore udsalg på Friluftslageret.dk førend alle andre.

For medlemmer af Explore Club vil handel på Friluftslageret.dk også blive hurtigere og mere bekvemt:

  • Indtast personlige oplysninger én gang for alle
  • Se bestillingsstatus
  • Følg pakken via Track & Trace
  • Print kvittering
  • Se tidligere indkøb
  • Udfyld returseddel
  • Udfyld reklamationsnota

Alt sammen på én og samme side!

Medlemskabet af Explore Club er som nævnt ganske gratis, uden binding, og du kan til enhver tid melde dig ud.

Medlemsrabatter gælder ikke kampagne- eller tilbudsvarer og kan ikke kombineres med andre rabatordninger.

Bestilling

På Friluftslageret.dk har du mulighed for at bestille varer til levering i hele verden. Bestillingsbekræftelse udarbejdes dog kun på dansk.

Alle priser på Friluftslageret.dk angives inklusive dansk moms og alle afgifter, told mv. Skal varerne leveres til lande udenfor EU (heriblandt Grønland, Færøerne og Norge), fratrækker vi den danske moms = 20% af udsalgsprisen.

Har du brug for yderligere produktinformation, eller er du ikke helt hjemme i den virtuelle verden, er du meget velkommen til at tage telefonisk kontakt på tel +45 63 12 37 37 i butikkens åbningstid.

Således handler du

  1. Find den eller de varer, du ønsker, og læg dem i kurven. Gå til kurven
  2. Vælg landet, hvor varerne skal sendes til
  3. Indtast dine personlige oplysninger og vælg leveringsmåde
  4. Godkend vore handelsbetingelser og at alle oplysninger er korrekte
  5. Gennemfør betaling

Når betalingen er gennemført, modtager du bestillingsbekræftelse via e-mail. Straks efter bestillingen afsendes fra vores lager modtager du en e-mail indeholdende et pakkenummer og en kvittering for dit køb.
Er du medlem af Explore Club, kan du finde alle oplysninger vedr. dine bestillinger på Min side.

Du kan se hele processen i denne video:

Sikker betaling

Betalingsmuligheder
Når du handler på Friluftslageret.dk, kan du enten vælge at betale med Dankort, Visa, Visa Electron, MasterCard, Maestro, American Express eller JCB Card. Derudover kan du med MobilePay også betale helt uden at skulle finde kortoplysningerne frem.

Vi tager ingen kortgebyrer og beløbet hæves først fra din konto, når ordren afsendes fra vores lager.

Betaling med MobilePay
Du kan også betale med MobilePay på Friluftslageret.dk. MobilePay Online er Danske Banks mobilbetalingsløsning til nethandel. Med MobilePay Online kan du nemt og hurtigt gennemføre betaling via din smartphone på Friluftslageret.dk, og slippe for besværet med at indtaste besværlige kortoplysninger.

Gem din kvittering
Når vi sender varerne fra vores lager, modtager du automatisk en kvittering via e-mail. Denne kvittering skal du gemme, ganske som du gemmer kvitteringer fra den fysiske verdens butikker, idet kvitteringen dokumenterer, at du har købt varerne hos os.

Flere oplysninger
Du kan finde flere oplysninger om betaling over Internettet på adresserne ePay.dkNets.dk og Teller.com.

Levering

Hvis din bestilling er på lager og du bestiller inden klokken 12:00 på hverdage, vil varerne oftest blive afsendt samme dag. Leveringstiden i Danmark er 1 hverdag, Sverige 1-3 hverdage, Norge 1-3 hverdage, Grønland (flyfragt) 2-4 dage og Færøerne & Island (flyfragt) 2-4 dage. Leveringsterminerne er vejledende, da de afhænger af geografisk placering. For øvrige udlandsforsendelser se leveringsterminer på Post.dk.

Ved bestilling på Friluftslageret.dk kan du enten vælge at få pakken leveret eller du kan vælge afhentning i én af vore danske butikker. Alt du skal gøre for at afhente i én af vore butikker er, at skrive i kommentarfeltet til din ordre, hvilken butik du ønsker, at afhente pakken i. Vi fratrækker fragtomkostningerne på ordren, inden vi hæver beløbet.

Er bestillingen ikke på lager, vil der normalt gå 4-5 dage, før varen er på lager. Derfor skal du oplyse telefonnummer og e-mailadresse, således vi kan kontakte dig og give besked om den forventede leveringstid.

Friluftslageret ApS kan ikke drages til ansvar for forsinkede leveringer og er uden ansvar for ethvert tab hos køberen som følge af manglende levering, medmindre andet følger af dansk rets almindelige regler.

Fri fragt ved køb over 499,- kr.

Vi tilbyder fri fragt på alle ordrer* med en varetotal over 499,- kr. Fragt-prisen fratrækkes automatisk ordren, når varetotalen i kurven når over 499,- kr. Bemærk, at der er en fejl i checkout trin 2, under Leveringsmåde, hvor fragtprisen ser ud til ikke at være fjernet. Vi beklager fejlen og arbejder på, at få den rettet.

*Gælder kun for levering til danske adresser.

Fragtpriser
Alle bestillinger foretaget på Friluftslageret.dk sendes med og leveres af Post Nord eller af Post Nords partnere. Fragtprisen for levering til Danmark er afhængig af den valgte leveringsmetode. Fragtprisen for pakker til udlandet kalkuleres automatisk ud fra vægten på de enkelte produkter.

Salg til udlandet

Skal varerne leveres til lande udenfor EU (heriblandt Grønland, Færøerne og Norge), fratrækker vi den danske moms = 20% af udsalgsprisen, uanset om du handler i vores netbutik eller bestiller varerne via mail. Er du medlem af Explore club og logget ind på vores hjemmeside, vil du få vist priserne uden dansk moms.

For udstationerede soldater gælder, at de som leveringsland skal vælge "Feltpost Danmark". Herefter fratrækkes den danske moms automatisk. Vær dog opmærksom på, at skrive den helt korrekte adresse og at pakker sendt til feltpostadresser ikke må veje mere end 5 kg.

Køber du varerne i Danmark og selv bringer dem til din bopæl udenfor EU, refunderer vi momsen, når blot kvitteringen stemples af toldmyndigheden ved udrejse af EU.

Efter indrejsen i dit hjemland, dog senest 3 måneder efter fakturadato, sender du den stemplede kvittering og dine bankoplysninger til Friluftslageret ApS | Hans Egedes Vej 11 | 5210 Odense NV | Danmark, så overfører vi straks momsbeløbet til din konto.

Salg til offentlige institutioner

Vi leverer ofte - både store og små ordrer - til offentlige institutioner. Er du indkøber i en offentlig institution og ønsker et uforpligtende tilbud, bedes du ringe til os på +45 63 12 37 37 eller sende os en mail på kundeservice(a)friluftslageret.dk.

Business to Business

I Friluftslageret har vi en mangeårig erfaring for at levere beklædning og udstyr til både store og små virksomheder, organisationer og institutioner. Vi leverer netop den type beklædning, der vil profilere den pågældende virksomhed eller organisation på den helt rigtige måde.

Det behøver naturligvis ikke kun være beklædning. Det kan også være lommelygter, multiværktøj, rygsække, termokander eller noget helt andet, der skal bruges i forbindelse med personalegaver eller som del af en større markedsføring.

Kontakt os telefonisk eller via e-mail på info(a)friluftslageret.dk, hvis du vil vide mere. Vi udarbejder gerne et gratis og uforpligtende tilbud.

Fortrydelsesret

Udviddet returret i forbindelse med julen 2018
Vi tilbyder udviddet returret i forbindelse med julen 2018 og således kan varer købt efter 5. november 2018 byttes t.o.m. 24. januar 2019.

Normale betingelser

Hos Friluftslageret har du en udviddet fortrydelsesret på 30 dage.

Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men hvis de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare. Består ordren af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 30 dage efter den dag, du modtager det sidste parti, eller den sidste del.

Fristen indebærer, at du har 30 dage fra modtagelsen, til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til web(a)friluftslageret.dk eller benytte vores returformular.

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.

Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

Returnering
Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten. Er pakken forsikret, kan du som oftest få beløbet godtgjort hos fragtfirmaet.

Ingen fortrydelsesret
Følgende aftaler kan ikke fortrydes:

  • Levering af varer, som er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg,  
  • Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnede til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen. 

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.

Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.

Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig (dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget varen retur og kontrolleret varens beskaffenhed.

Vi tilbagefører pengene til samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet.

Varen sendes til: Friluftslageret ApS | Hans Egedes Vej 11 | 5210 Odense NV | Danmark

Når du sender pakker, er det en god idé altid at sørge for, at pakken er forsikret - for hvis du blot klistrer frimærker på pakken er den ikke forsikret og du bærer dermed selv risikoen ved forsendelsen.

Du kan også give fysisk fremmøde i butikkerne og der returnere varen og fortryde købet.

Dersom du returnerer produktet i én af vore butikker, kan du vælge at bytte til andre varer, få udstedt tilgodebevis eller at få pengene retur. Hvis du ønsker pengene retur, vil produktet blive sendt til vores Internetafdeling, som sørger for at refundere beløbet til den konto, hvorfra der er hævet.

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Reklamationsret

Alle varer i Friluftslageret er omfattet af købelovens regler om 24 måneders reklamationsret. Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved produktet, som er opstået inden 24 måneder efter købet. Det er dog en forudsætning, at disse fejl eller mangler ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd, der har medført fejlen. Reklamerer du inden to måneder, anses reklamationen altid for værende rettidig.

Ønsker du at reklamere over et produkt, kan du aflevere produktet i én af vore butikker, husk at medbringe din kvittering. Har du ikke mulighed for at komme til én af vore butikker, skal du sende en e-mail gerne med billeddokumentation, en udførlig beskrivelse og kopi af kvitteringen til repairs(a)friluftslageret.dk. Vurderer vi, at varen skal sendes til os, tilbyder vi en returfragtseddel, som bliver sendt til dig via mail.

Er reklamationen berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene retur eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete sitruation.

Hvis reklamationen uberettiget, afholder du selv alle omkostninger i forbindelse med returnering, herunder også omkostninger for returnering af varen efter endt undersøgelse. Har du fået en returfragtseddel tilsendt, vil du således også blive opkrævet for denne.
Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage.

Du bedes aflevere produktet, som du ønsker at reklamere over, i rengjort og tør tilstand.

Varen sendes til: Friluftslageret ApS | Hans Egedes Vej 11 | 5210 Odense NV | Danmark

Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet. Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Husk kvittering
Uanset om du afleverer eller sender produktet til os skal vi bruge en kopi af kvitteringen for at behandle reklamationen.

I Friluftslageret tilbyder vi mærkevarer af høj kvalitet, og vi lægger stor vægt på, at produkterne også kan holde til at blive brugt. Mange af Friluftslagerets leverandører yder desuden en udvidet garanti, der dels giver mulighed for at få rettet flere fejl end købelovens reklamationsret dækker og dels dækker i en længere periode end 24 måneder - i flere tilfælde livsvarigt, hvilket vil sige til produktet er slidt op.

Vi bestræber os på at behandle reklamationssager så hurtigt som muligt. Desværre kan reklamationssager i visse tilfælde være en langsommelig proces, idet produktet sendes udenlands til tests hos producenten. Alle reklamationer behandles hos producent eller hos en af producenten anbefalet virksomhed.

Såfremt reklamationen er fysisk indleveret i én af vore butikker, vil du blive kontaktet af Friluftslageret, straks din reklamation er behandlet. Hvis reklamationen ikke er afhentet inden to måneder fra den dag, du bliver kontaktet, vil produktet blive overdraget til velgørende formål eller blive destrueret.

Reklamationer sendt til Friluftslageret returneres efter endt behandling med Post Nord, dersom adresseoplysninger er opgivet.

Er reklamationen uberettiget, påhviler fragtomkostningerne kunden.

Når vi laver fejl
Indrømmet! Selvom vi ønsker altid at yde den bedst mulige kundeservice, forekommer der en gang imellem fejl fra vores side. Uanset om du er udsat for utilfredsstillende service eller vejledning, er vi altid meget interesserede i at høre om det, således problemet kan løses.

Du kan enten besøge os i én af butikkerne, ringe til os på +45 63 12 37 37, rette henvendelse via vores kontaktside eller skrive et brev til: Friluftslageret ApS | Hans Egedes Vej 11 | 5210 Odense NV | Danmark

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning | Nævnenes Hus | Toldboden 2 | 8800 Viborg, læs evt. mere her: http://www.forbrug.dk. Du kan også anvende EU-kommissionens online klageportal, hvilket dog hovedsageligt vil være relevant, hvis du er forbruger med bopæl uden for Danmark. Du finder klageportalen her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/.

Persondatapolitik

1. GENERELT
1.1 Denne politik om behandling af personoplysninger beskriver, hvordan Friluftslageret ApS indsamler og behandler oplysninger om dig.

1.2 Persondatapolitikken gælder for personoplysninger, som du afgiver til os, eller som vi indsamler via vores hjemmeside, Friluftslageret.dk.

1.3 Friluftslageret er dataansvarlig for dine personoplysninger. Al henvendelse til Friluftslageret kan ske via kontaktoplysningerne anført under pkt. 7.

2. HVILKE PERSONOPLYSNINGER INDSAMLER VI, TIL HVILKE FORMÅL OG RETSGRUNDLAGET FOR BEHANDLINGEN
2.1 Når du besøger vores hjemmeside, indsamler vi automatisk oplysninger om dig og din brug af hjemmesiden, fx om hvilken type browser du bruger, hvilke søgetermer du bruger på hjemmesiden, din IP-adresse, herunder din netværkslokation, og informationer om din computer.

2.1.1 Formålet er at optimere brugeroplevelsen og hjemmesidens funktion, samt foretage målrettet markedsføring, herunder retargeting via Facebook og Google. Denne behandling af oplysninger er nødvendig for, at vi kan varetage vores interesser i at forbedre hjemmesiden samt vise dig relevante tilbud.

2.1.2 Retsgrundlaget for behandlingen er EU Persondataforordningens art 6, stk. 1, litra f.

2.2 Når du køber et produkt eller bruger vores hjemmeside, indsamler vi de oplysninger, du selv afgiver, fx navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer, betalingsmåde, oplysninger om hvilke produkter du køber og eventuelt har returneret, leveringsønsker, samt oplysning om den IP-adresse, hvorfra bestillingen er foretaget.

2.2.1 Formålet er, at vi kan levere de produkter, du har bestilt og i øvrigt opfylde vores aftale med dig, herunder for at kunne administrere dine rettigheder til at returnere og reklamere. Oplysninger om dine køb kan vi også behandle for at overholde lovkrav, herunder til bogføring og regnskab. Ved køb indsamles IP-adressen med det formål og for at varetage vores interesse i, at kunne forhindre svig.

2.2.2 Retsgrundlaget for behandlingen er EU Persondataforordningens art 6, stk. 1, litra b, c og f.

2.3 Når du tilmelder dig vores kundeklub, Explore Club, indsamler vi oplysning om din e-mailadresse, navn og adresse samt køn og fødselsdato.

2.3.1 Formålet er at personificere vores markedsføring til dig via nyhedsbreve samt gøre din handel på Friluftslageret.dk mere bekvem.

2.3.2 Retsgrundlaget for behandlingen er EU Persondataforordningens art 6, stk. 1, litra f.

3. MODTAGERE AF PERSONOPLYSNINGER
3.1 Oplysninger om dit navn, adresse, e-mail, telefonnummer samt ordrenummer og specifikke leverings-ønsker videregives til Post Nord, GLS eller en transportør, der forestår leveringen af de købte varer til dig.

3.2 Oplysninger kan overlades til eksterne samarbejdspartnere, der behandler oplysningerne på vores vegne. Vi anvender eksterne samarbejdspartnere til blandt andet teknisk drift og forbedringer af hjemmesiden, udsendelse af nyhedsbreve samt målrettet markedsføring, herunder retargeting, samt til din bedømmelse af vores virksomhed og produkter. Blandt andet videregives oplysninger om dit navn og din e-mail til TrustPilot således, at der på vores vegne kan sendes en invitation til at vurdere os på TrustPilots hjemmeside. Vælger du at foretage en anmeldelse bliver TrustPilot dataansvarlig for de afgivne oplysninger. Disse virksomheder er databehandlere og under vores instruks og behandler data, som vi er dataansvarlig for. Databehandlerne må ikke anvende oplysningerne til andet formål end opfyldelse af aftalen med os, og er underlagt fortrolighed om disse. Vi har indgået skriftlige databehandleraftaler med alle databehandlere, der behandler personoplysninger på vore vegne.

3.3 To af disse databehandlere, Google Analytics v/Google LLC. og Facebook Inc., er etableret i USA. De fornødne garantier for overførsel af oplysninger til USA er sikret gennem databehandlerens certificering under EU-U.S. Privacy Shield, jfr. EU Persondataforordningens art. 45.

3.3.1 Kopi af Google LLC's certificering kan findes her:
https://www.privacyshield.gov/participant?id=a2zt000000001L5AAI

3.3.2 Kopi af Facebook Inc's certificering kan findes her:
https://www.privacyshield.gov/participant?id=a2zt0000000GnywAAC&status=Active.

4. DINE RETTIGHEDER
4.1 Med henblik på at skabe åbenhed omkring behandlingen af dine oplysninger skal vi, som dataansvarlig, oplyse dig om dine rettigheder.

4.2 Indsigtsretten
4.2.1 Du er til enhver tid berettiget til at anmode os om oplysning om blandt andet, hvilke oplysninger vi har registreret om dig, hvilket formål registreringen tjener, hvilke kategorier af personoplysninger og modtagere af oplysninger der evt. måtte være, samt oplysning om hvorfra oplysningerne stammer.

4.2.2 Du har ret til at få udleveret en kopi af de personoplysninger, som vi behandler om dig. Hvis du ønsker en kopi af dine personoplysninger, skal du sende en skriftlig anmodning til kundeservice(a)friluftslageret.dk. Du kan blive bedt om at dokumentere, at du er den, du giver dig ud for at være.

4.3 Retten til berigtigelse
4.3.1 Du har ret til at få urigtige personoplysninger om dig selv berigtiget af os. Såfremt du bliver opmærksom på, at der er fejl i de oplysninger, som vi har registreret om dig, opfordres du til at rette skriftlig henvendelse til os, så oplysningerne kan blive korrigeret.

4.4 Retten til sletning
4.4.1 I visse tilfælde har du ret til at få alle eller visse af dine personoplysninger slettet af os, fx hvis du tilbagekalder dit samtykke, og vi ikke har et andet retsgrundlag for at fortsætte behandlingen. I det omfang en fortsat behandling af dine oplysninger er nødvendig, fx for at vi kan overholde vores retlige forpligtelser, eller for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, er vi ikke forpligtede til at slette dine personoplysninger.

4.5 Retten til at begrænse behandlingen til opbevaring
4.5.1 Du har i visse tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger til kun at bestå af opbevaring, fx hvis du mener, at de oplysninger, vi behandler om dig, ikke er korrekte.

4.6 Retten til dataportabilitet
4.6.1 Du har i visse tilfælde ret til at få personoplysninger, som du selv har givet os, udleveret i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format og har ret til at overføre disse oplysninger til en anden dataansvarlig.

4.7 Retten til indsigelse
4.7.1 Du har til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger, med henblik på direkte markedsføring, herunder den profilering der foretages for at kunne målrette vores direkte markedsføring.

4.7.2 Du har endvidere til enhver tid ret til af grunde, der vedrører din personlige situation, at gøre indsigelse mod den behandling af dine personoplysninger, som vi foretager på grundlag af vores legitime interesser jfr. pkt. 2.1 og 2.3.

4.8 Retten til at tilbagekalde samtykke
4.8.1 Du har til enhver tid ret til at tilbagekalde et samtykke, du har givet os til en given behandling af personoplysninger, herunder til den profilering, der foretages af dig som medlem i kundeklubben. Hvis du ønsker at tilbagekalde dit samtykke, bedes du kontakte os på kundeservice(a)friluftslageret.dk.

4.9 Retten til at klage
4.9.1 Du har til enhver tid ret til at indgive en klage til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K over vores behandling af dine personoplysninger. Klage kan blandt andet indgives på mail på adressen dt@datatilsynet.dk eller telefon +45 33 19 32 00.

5. SLETNING AF PERSONDATA
5.1 Oplysninger indsamlet om din brug af Friluftslageret.dk jfr. pkt. 2.1. slettes senest, når du ikke har gjort brug af Friluftslageret.dk i 1 år.

5.2 Oplysninger indsamlet i forbindelse med din tilmelding til vores nyhedsbrev opbevares hos MailChimp. Når du framelder dig vores nyhedsbrev flyttes din e-mailadresse fra listen ”Subscribed” til listen ”Un-subscribed”. Dette er for at forhindre utilsigtet gentilmelding. Fuldstændig sletning af data foretages ved henvendelse til kundeservice(a)friluftslageret.dk.

5.3 Oplysninger indsamlet i forbindelse med køb du har gennemført på hjemmesiden jfr. pkt. 2.2 vil som udgangspunkt blive slettet 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvori du har foretaget dit køb. Oplysninger kan dog gemmes i længere tid, hvis vi har et legitimt behov for længere opbevaring, fx hvis det er nødvendigt for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller hvis opbevaring er nødvendig for, at vi kan opfylde lovkrav. Regnskabsmateriale opbevares i 5 år til udgangen af et regnskabsår for at opfylde bogføringslovens krav.

6. SIKKERHED
6.1 Vi har gennemført passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes, ændres eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab eller misbruges.

6.2 Kun medarbejdere, der har et reelt behov for at få adgang til dine personoplysninger for at udføre deres arbejde, har adgang til disse.

7. KONTAKTOPLYSNINGER
7.1 Friluftslageret ApS er dataansvarlig for de persondata, som indsamles via hjemmesiden.

7.2 Hvis du har spørgsmål eller bemærkninger til denne persondatapolitik eller ønsker du at gøre brug af en eller flere af dine rettigheder beskrevet i pkt.4, kan du kontakte:

Friluftslageret ApS
Hans Egedes Vej 11
5210 Odense NV
CVR: 27273378

Telefon: +45 63 12 37 37
E-mail: kundeservice(a)friluftslageret.dk

8. ÆNDRINGER I PERSONDATAPOLITIKKEN
8.1 Såfremt vi foretager ændringer i Persondatapolitikken, kan seneste ændringsdato ses her på siden.

8.2 Er du tilmeldt Explore Club, vil du blive orienteret om ændringerne i politikken ved udsendelse af information til din registrerede e-mailadresse.

9. VERSIONER
9.1 Dette er version 1.3 af Friluftslagerets persondatapolitik dateret den 19. juli 2018.

Cookies

På Friluftslageret.dk benytter vi såkaldte cookies. Disse bliver først og fremmest anvendt til at lagre simple oplysninger, der er med til at øge brugervenligheden af Friluftslageret.dk. Fx kan du, når du bestiller, vælge at dine kontaktoplysninger skal gemmes til næste gang, du bestiller, hvorved dit næste køb bliver hurtigere at gennemføre. Du kan altid slette gemte cookies på din computer igen.

Vi anvender cookies til følgende formål:

  • Teknisk funktionalitet, så vi kan huske dine præferencer, herunder også cookies til brug for marketing
  • Trafikmåling, så vi ved hvor mange, der besøger Friluftslageret.dk
  • Adfærdsbaseret, individuel målrettet annoncering, så vi kan vise dig de produkter, som vi formoder, er mest relevante for dig


Hvad er en cookie?
En cookie er en datafil, som vi gemmer på din computer, for at vi kan genkende computeren næste gang, du besøger websitet. Denne cookie sendes frem og tilbage mellem din browser og vores webserver og indeholder information om for eksempel

  • brugerindstillinger
  • indhold af indkøbskurv
  • om en bruger er logget ind
  • hvordan hjemmesiden benyttes

En cookie er passiv fil og kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Vi bruger cookies som hjælp til at analysere, hvordan hjemmesiden benyttes, for at webredaktionen kan forbedre brugeroplevelsen. I flere tilfælde kan cookies være nødvendige for at levere en service.

Cookies slettes som oftest automatisk fra browseren, når den lukkes (såkaldte session-cookies). Cookies kan dog også indstilles med et udløbstidspunkt, så data eksisterer i en kortere eller længere periode (persistent cookies). 'Persistent cookies' gemmes typisk på harddisken.
Desuden skelner man normalt mellem førstepartscookies og tredjepartscookies. Førstepartscookies afsættes af den side, som brugeren besøger. Tredjepartscookies afsættes af en tredjepart, som har elementer indlejret på den side, som brugeren besøger. Tredjeparts cookies sættes blandt andet af webanalyseprogrammer.

Cookies på Friluftslageret.dk
På Friluftslageret.dk bruger vi primært cookies til webanalyse med henblik på at optimere brugernes oplevelse af hjemmesiden.

Cookie fra Google Analytics & Google AdWords
På Friluftslageret.dk gør vi brug af sporingsteknologier fra Google AdWords samt Google Analytics for at analysere, hvordan brugerne anvender hjemmesiden. De oplysninger, som cookien indsamler om din brug (trafikdata, herunder din IP-adresse), sendes til og gemmes på Googles servere i USA. Google bruger oplysningerne til at evaluere din brug af webstedet, udarbejde rapporter om aktiviteten på webstedet og yde andre tjenester i tilknytning til aktiviteten på webstedet og brugen af internettet. Vi garanterer, at dine personlige oplysninger aldrig vil blive
videresolgt eller brugt på uansvarlig vis. Google kan dog videregive oplysningerne til tredjemand, hvis loven kræver det, eller hvis tredjemand behandler oplysningerne på Googles vegne.

Google Analytics sætter to typer cookies: En persistent cookie der viser om brugeren er tilbagevendende, hvor brugeren kommer fra, hvilken søgemaskine der er brugt, keywords, etc.
Sessionscookies, som bruges til at vise, hvornår og hvor længe en bruger er på sitet. Sessionscookies udløber efter hver session, det vil sige, når du lukker din fane eller browser. Google sammenkører ikke din IP-adresse med andre oplysninger, Google ligger inde med.
Læs mere om Google Analytics brug af cookies.

Cookies fra AddThis
Med AddThis kan du kan dele sidens indhold på sociale medier. Når du deler, vil AddThis sætte cookies, som samler information om, hvilke sider du deler og på hvilke sociale medier du deler det på.

Cookies fra Raptor
Vi anvender Raptor Smart Advisor til at tilpasse købsoplevelsen til den individuelle bruger fx ved at tilpasse hvilke varer der vises til den enkelte kunde. Til dette formål sættes en cookie.

Sådan afviser du brugen af cookies
Du kan afvise at bruge cookies på din computer ved at vælge de relevante indstillinger i din browser. Vær dog opmærksom på, at uden cookies kan du måske ikke bruge alle webstedets funktioner. Eftersom en cookie befinder sig hos dig som bruger, er det altid muligt for dig at se, ændre eller slette disse cookies. Vi håber, at du vil tillade de cookies vi sætter, da de hjælper os med at forbedre Friluftslageret.dk.

Ønsker du ikke at modtage cookies fra Friluftslageret.dk, kan du i de fleste nyere browsere, vælge avancerede cookieindstillinger under internetindstillinger og tilføje dette domæne til listen over websites, du vil blokere cookies fra.

Herinde kan du også slette individuelle cookies eller alle de cookies, som din browser har gemt.

Hvis du ikke ønsker, at dit besøg skal registreres af Google Analytics, kan du benytte dig af Google's Opt-Out Browser Add-on. Vær opmærksom på, at dine besøg på andre sider, der anvender Google Analytics, heller ikke vil blive registreret, hvis du installerer dette browser plugin.

Nyhedsbrev

Ønsker du vi holder dig opdateret med nyheder, udsalg, specielle tilbud og inspiration til turene i det fri, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev ved - ganske gratis og uforpligtende - at blive medlem i Explore Club. Dermed får du samtidig adgang til alle de særlige medlemsfordele.

Vi har stor respekt for dine personlige oplysninger, og de data du opgiver, når du melder dig ind i Explore Club, betragtes som fortrolige og videregives under ingen omstændigheder. Læs mere om Friluftslagerets persondatapolitik her.