Fusion 750 Large Yeti | Prisgaranti, køb nu!

Yeti Fusion 750 Large

  • Handmade in Germany!

    Der findes mange gode dunsoveposer på markedet, men kun østrigske Carinthia og tyske Yeti udvikler og fremstiller deres dunsoveposer på egne fabrikker i hhv. Østrig og Tyskland, hvor de skrappe kvalitetskrav også nøje gennemgås. Tyske Yeti fremstiller nogle af markedets mest gennemførte dunprodukter, og deres Fusion-serie, hvor man i sandhed får lækre og gennemførte dunsoveposer til en rimelig pris, fortjener din opmærksomhed. Fusion-serien er en bred vifte af sublime dunsoveposer, der dækker de flestes behov, lige fra sommerture på sommerfjeldet til de mest krævende vinterture, når det er allerkoldest!

    Fusion-serien er skåret anatomisk forbilledligt og er konstrueret tilpas rummelig omkring overkroppen. Serien er fremstillet af ekstremt lækre materialer og fyldt med den lækreste, hvide (certificerede) gåsedun, kaldet Crystal Down™, som er sammensat af 90% dun og blot 10% småfjer, der tilsammen har et flot løft på hele 700+ cuin. Og her skal man lige have in mente, at den europæiske standard altså er en tand hårdere end den amerikanske, da den svarer til et løft på minimum 760 cuin iht. US-standarden!

    Dunblandingen er på Fusion-serien imprægneret, så fyldet er mere vandresistent og bedre holder sit løft, hvis det skulle blive fugtigt - perfekt til de mest krævende ture, hvor kondens og andre kilder til fugt godt kan være en udfordring med dunsoveposerne.

    Læs mere om dunsoveposers konstruktion, blandingsforhold, løft mv. her >>>

    Yeti Fusion 750 Large er med sine ca. 1.320 gram en meget let sovepose, når man sammenholder med temperaturgrænsen, som ligger på -9˚C jf. EN 13537-normen. Og hermed er Fusion 750 Large en rigtig allrounder til dig, der ynder at tage på ture i det fri fra tidligt forår og frem til det sene efterår, ja, sågar moderat vinter. En kompakt og særdeles komfortabel helårspose, som egner sig perfekt til hytte-til-hytteturen på vinterfjeldet eller på krævende fjeldture såvel først som sidst på året.

    Modsat andre dunsoveposer i letvægtsklassen er Fusion 750 Large konstrueret med specielle S-formede dunkamre, der effektivt holder dunene på plads i de respektive kamre og sikrer, at varmetabet mindskes, samtidig med, at man effektivt forhindrer dannelsen af kuldebroer.

    Inderposen er fremstillet af det lette SoftCell™, som er et blødt, lækkert og meget slidstærkt nylontekstil, som dels føles yderst komfortabelt og dels sørger for god videretransport af overskudsvarme kroppens fugtafgivelse. Ydermaterialet er af MicroMiniCell™, som er et ekstremt let og rivstærkt polyestertekstil med ripstopstruktur med fine fugttransporterende egenskaber i forening med en rigtig god fugtresistens, så det kostbare dunfyld holdes beskyttet. Fusion 750 Large er som nævnt fyldt med det lækreste Crystal Down™, som i denne model udgør omtrent 800 gram af totalvægten.

    Sammensat gør dette eksklusive materialevalg, at Yeti Fusion 750 Large ikke fylder mere end ca. 16,5 x 16,5 x 36 cm. i sammenpakket stand.

    Yeti Fusion 750 Large er selvfølgelig udstyret med dunfyldt stormflap bag den ankellange lynlås (som er tovejs for at kunne ventilere nedefra) og justerbar og ligeledes dunfyldt, 3D-skåret skulderkrave for at minimere varmetabet. Endvidere er posen forsynet med regulerbar og formsyet hætte og en indvendig lomme til fx vækkeur eller værdierne. Og så leveres Fusion 750 Large både med pakkepose og med en stor opbevaringspose, hvori soveposen kan ligge tilpas luftigt mellem turene i det fri - det har den nemlig bedst af!

  • Vægt:
    1.320,00 gram

    Komforttemperatur:
    -3°C - kvinder (EN 13537)
    -9°C - mænd (EN 13537)

    Ekstremtemperatur:
    -27°C - kvinder (EN 13537)

    Personlængde:
    190cm

    Længde:
    230cm

    Bredde, skulder:
    85cm

    Bredde, fod:
    56cm

    Ydermateriale:
    MicroMiniCell™

    Indermateriale:
    SoftCell™

    Fyld:
    Crystal Down™ 90/10

    Fyldvægt:
    750 gram

    Fyldvolumen:
    700+cuin

    Opbevaringspose:
    Inkluderet

    Pakkevolumen:
    Ø: 16,5cm
    L: 36cm