Lastenkraxe Tatonka | Prisgaranti, køb nu!

Tatonka Lastenkraxe

  • Hvis du søger en mulighed for at transportere tunge og uhåndterlige byrder som fx brænde eller vildt efter en veloverstået jagt, er Tatonka Lastenkraxe et meget oplagt valg.

    Selve hovedrammen er fremstillet i anodiseret aluminium med en rørdiameter på 24 mm. De afstivende tværstænger har en diameter på 20 mm. Denne konstruktion tillader, at man kan transportere op til 50 kg - og det er der ingen andre bæresystemer, der klarer!

    Det fuldt indstillelige bæresystem er en modificeret udgave af det gennemprøvede V2™ System, der er et særdeles velpolstret og komfortabelt bæresystem, som ikke klapper sammen ved selv de tungeste byrder.

    Det konisk formede og meget velsiddende hoftebælte lægger sig ved sammenlukning ensartet tæt til hoftepartiet, og polstringen af forskellige typer skum klapper ikke sammen ved selv den tungeste oppakning. Dette tredelte hoftebælte består af en velpolstret lændepude, der nederst er forsynet med et lag anti-slip -gummi, så hoftebæltet ikke glider unødigt fra side til side. De konisk formede hoftevinger er udstyret med flere lag af forskelligt skum for at tilgodese dels de vægtaflastende egenskaber og dels komforten. Den blødere skum inderst mod kroppen smyger sig således komfortabelt om hoften, og foringen af AirTex® på hele hoftebæltet sørger for maksimal svedtransport. Hoftebæltet strammes til med et specielt 'forward pull' -system, som består af en udveksling på hver side af hoftebæltet. Denne sammensnøring sikrer en mere ensartet belastning på hoftepartiet og kræver langt færre kræfter at stramme ordentlig sammen.

    Rygpuderne er ligeledes bygget op af flere forskellige typer mere eller mindre presset skum, alt efter placering, udformning og formål. Dette betyder, at systemet sidder tilpas tæt til ryggen, og polstringerne i rygpuderne former sig behageligt efter ryggens konturer. AirTex® inderst mod kroppen sikrer god svedtransport og varmeabsorption.

    Tatonka Lastenkraxe er forsynet med indstillelige skulderstropper, der selvfølgelig er anatomisk formede, tilpas brede og dejligt velpolstrede, så du end ikke på vinterfjeldet med 30+ kg på ryggen finder skulderstropperne generende. Det skal simpelthen opleves, hvordan de fuldstændigt former sig efter skulderpartiet! Og selvfølgelig er også skulderstropperne foret inderst med det komfortable AirTex®. Skulderstropperne justeres nemt og hurtigt op eller ned alt efter din højde, og således kan rygsækken justeres præcis efter din ryg. Den justerbare brystrem lukkes med klikspænde, som samtidig fungerer som fløjte - en snild detalje!

  • Vægt:
    2.700,00 gram

    Volumen:
    Max 50kg

    Personhøjde:
    165 - 205cm

    Bæresystem:
    V2™ System

    Ryg:
    Justerbar

    Aftagelig taske:
    Nej

    Sidelommer:
    Nej

    Regnslag:
    Ikke inkluderet

    Drikkesystem:
    Ikke forberedt

    Materiale, ryg:
    AirTex® Polyester

    Materiale, front:
    Aluminium

    Materiale, bund:
    Aluminium

    Dimensioner:
    H: 78cm
    B: 35cm
    D: 28cm

    Anbefalet brug:
    Trekking