Räven Jacket Fjällräven | Prisgaranti, køb nu!

Fjällräven Räven Jacket

  • Denne stilfulde Räven Jacket fra Fjällräven blev første gang lanceret tilbage i 70'erne og er fortsat blandt én af Fjällrävens mest ikoniske jakker. Denne nye model er dog blevet opdateret med bl.a. en optimeret pasform, så den ikke er så firskåret som den oprindelige model.

    Men Räven Jacket er fortsat en meget alsidig, no-nonsense vindjakke med et cool retro-look. Ikke for mange overflødige dikkedarer, men en stilsikker jakke fremstillet i nogle gedigne materialer, der bare holder år efter år.

    Räven Jacket er fremstillet med et ydermateriale af det drønstærke G-1000® Eco. Denne fantastiske vævning er sammensat af 65% genindvundet polyester og 35% organisk bomuld, så det miljømæssige hensyn varetages bedst muligt. En blanding, der besidder nogle meget fine vindafvisende og vandresistente egenskaber.

    Læs mere om Fjällräven G-1000® her >>>

    Disse egenskaber kan finjusteres ved den rette behandling med Greenland Wax, der gnides og herefter varmes ind i stoffet med fx et strygejern. Således er det også muligt at behandle stoffet lige nøjagtigt der, hvor man ønsker maksimal vandresistens, fx over skuldrene, på albuerne og på det nederste af ærmerne, altså de steder, hvor sliddet oftest er størst.

    På de råkolde og blæsende dage vil du sætte pris på den justerbare hætte af let og vindresistent HC-Lite, som under en lynlås kan pakkes væk i kraven, når den ikke er i brug. Vidden på ærmeafslutningerne reguleres med knaplukninger og både i livet og nederst snøres jakken sammen ved hjælp af enhåndsbetjente snorelukninger.

    På fronten er Fjällräven Räven Jacket nederst udstyret med to rummelige og knaplukkede bælglommer, bag hvilke der er indgang til en stiklomme til de kolde fingre. På brystet er der ligeledes fundet plads til et par knaplukkede lommer og indvendigt er der en lynlåslukket lomme til pengepungen. Den lange frontlynlås er gemt væk bag en bred, knaplukket stormflap, som minimerer risikoen for kuldegennemtrængning.

    Den gode pasform og stilfulde fremtoning understreger, at Räven Jacket er en tidløs vindjakke, der med garanti også vil være moderne om tyve år.

    Ideen, der startede en national bevægelse
    Efter moden overvejelse har vi valgt at tage det gamle, hæderkronede Fjällräven tilbage i vort sortiment. Først og fremmest fordi, deres produktlinje de senere år er blevet meget interessant, bl.a. med deres flotte retro-design på en række produkter, men også fordi deres beklædning i den legendariske G-1000® og de klassiske bomuldsskjorter fortsat er efterspurgt - og med god grund!

    Historien om Fjällräven starter tilbage i 1950, hvor Åke Nordin - en ung knægt på 14 år fra Örnsköldvik i Nordsverige med stor interesse for friluftsliv - ville begive sig på en længere fjeldvandring. Han havde dog store problemer med datidens rygsække, da de føltes som små, pæreformede tasker med et for ringe bæresystem, hvor for meget af vægten sad som en byrde lige over bagdelen.

    Den unge Åke tog sagen i egen hånd og byggede en ramme af træ, der gav en langt bedre aflastning og vægtfordeling, således bærekomforten dels blev langt bedre og dels gjorde det muligt at bære tungere oppakning.

    De følgende år fik flere og flere øjnene op for denne rammerygsæks fortræffeligheder, og til sidst blev behovet så stort, at Åke Nordin i 1960 startede virksomheden, der blev døbt Fjällräven. Firmanavnet skyldtes Åkes store beundring for det lille rovdyr, der lever på de barske, svenske fjelde og som tilpasser sig naturens luner og årstidernes skiften.

    Det startede i et lille kælderrum i Örnsköldvik, men i dag har Fjällräven markedsandele i det meste af verden. Og grundideen er den samme som den var for snart 50 år siden, nemlig at kunne tilbyde funktionel beklædning og udstyr, der gør oplevelserne på turene i det fri større.

    Og stedse arbejder Fjällräven på nye innovative designløsninger, forbedrede materialer og i det hele taget med fokus på funktionalitet og lav vægt. Alle faktorer, der giver dig større frihed, når du færdes i det fri.

    Se vort udvalg af Fjällräven her >>>

    www.youtube.com/embed/IK6Qv6mo-6I?rel=0

  • Vægt:
    (M)690,00 gram

    Materiale:
    G-1000® Eco
    65% Recycled Polyester
    35% Organic Cotton