Gårdsalg® & Teltudstilling 2019

Gårdsalg® & Teltudstilling 2019

DANMARKS STØRSTE FRILUFTSOUTLET - DEN 31. MAJ - 2. JUNI
OBS: Fredag den 31. maj er kun for medlemmer. Er du endnu ikke medlem, kan du melde dig ind i Explore Club her.

Gårdsalg® & Teltudstilling afholdes i det naturskønne område på Sandhusvej 72, hvor Danmarks største spejdergruppe, Stjernegruppen, til dagligt holder til. Et 16.000 m2 naturskønt areal med eng, mose og skov - ganske tæt på Odense centrum og kun få minutter fra Ring 2.

Det primære salgsareal består af fem enorme kåter fra svenske Tentipi og en række mindre telte, der sammenbygget giver os omkring 1.400 m² overdækket areal til at præsentere vores enorme udvalg af varer i mange forskellige kategorier, til hverdag og friluftsliv.

BEKLÆDNING
Udvalget af beklædning i alle afskygninger vokser år for år. Gårdsalg® & Teltudstilling 2019 er således ingen undtagelse, hvor vi med alt fra sokker til skal- og dunbeklædning, disker op med lækkerier for enhver med smag for kvalitet og/eller friluftsliv. Der vil naturligvis være flere prøverum hvor det er muligt at prøve om bukserne eller T-shirten passer, inden du handler.

FODTØJ
Ligesom med beklædning, er vores udvalg af fodtøj også i år endnu større og bedre. Så uanset om du planlægger ture langs Odense Å eller i mere højalpine omgivelser, så har vi et udvalg, der vil kunne tilfredsstille snart sagt ethvert behov.

UDSTYR
I kategorien udstyr finder du bl.a. rygsække og tasker, soveposer, liggeunderlag, kogegrej og rejsetilbehør. Udvalget vil - er vi sikre på - kunne give selv den mest veludrustede friluftsnørd noget at ønske sig.

TELTUDSTILLING
Vi har desuden traditionen tro en særdeles omfattende teltudstilling, hvor du kan finde inspiration til dit næste teltkøb. Uanset om du udfolder dig i det højalpine miljø, vandrer i Norges sommerfjelde eller ynder at tage på kanotur på Gudenåen, vil du kunne finde et telt, der opfylder netop dine behov. Her kan du i ro og mag få rådgivning og finde det helt rigtige telt til de forestående sommerture.

Vi har i år telte fra blandt andre Helsport, MSR, Robens, Nordisk, Fjällräven og Mountain Hardwear og du vil kunne møde repræsentanter fra de forskellige mærker, så du rigtig kan gå i dybden med de forskellige modeller og vælge det rigtige telt til dig og dine behov.

GÆSTER
I år kan du møde vores gode ven og tidligere kollega, Mette Mortensen (bl.a. kendt fra ”Alene i Vildmarken”), som kommer og fortæller om sine oplevelser i programmet. Hun vil bl.a. fortælle hendes strategi, byggeteknik og sult og savn. Mette er på årets Gårdsalg® & Teltudstilling fredag og søndag.

Bålmaden tilberedes af Jonas Thunberg og Morgan Madsen, i år med fokus på det vegetariske outdoorkøkken. Petromax-køkkenet kommer til at snurre med masser af grønne ragouter: Bønner, linser, masser af grøntsager og endnu flere krydderier. Alt dette bliver toppet med vilde fynske urter fra krattene omkring os og serveret på friskbagt fladbrød. Så kom og få inspiration til madlavningen i det fri - det skal nok blive festligt!

I år er vi også så heldige at have besøg af Rune Malte Bertram-Nielsen, som også har været med i ”Alene i Vildmarken” og nu har stor succes med Bushcraft-videoer på Youtube. Rune vil afholde workshops af 5-10 min. varighed med båltændingsteknik. Rune er på pladsen lørdag og søndag.

De dygtige folk fra Klatretræ.dk vil som sædvanlig sørge for træklatringen og introducere dig for glæden ved overnatning i trætoppene.

Og dette er blot et udpluk af aktiviteterne...

BETALING
Det vil både være muligt at betale kontant eller med Dankort, VISA, VISA Elektron, Mastercard, Maestro, American Express, JCB og UnionPay.
Har du et fysisk gavekort eller tilgodebevis til Friluftslageret, kan dette også benyttes, hvis blot hele beløbet anvendes.

ÅBNINGSTIDER
Fredag den 31. maj Kl. 12:00 - 20:00 (KUN FOR MEDLEMMER*) (BEMÆRK AT VI I ÅR ÅBNER ALLEREDE KL. 12.00 OM FREDAGEN)

Lørdag den 1. juni Kl. 8:00 - 16:00

Søndag den 2. juni Kl. 10:00 - 16:00

Er du endnu ikke medlem, kan du melde dig ind i Explore Club HER.

*Medlemskort udsendes løbende gennem nyhedsbrevet, så hold øje med din mailboks. Sidste medlemskort udsendes torsdag den 30. maj inden kl. 14.

FIND VEJ
Sandhusvej 72

5000 Odense C

FACEBOOK
Forberedelserne er i fuld gang. Du har mulighed for at følge forberedelserne samt holde dig opdateret på vores Facebook-side.

BEMÆRK: Det er IKKE TILLADT at tage tasker og rygsække med ind på pladsen. Der er mulighed for at aflægge medbragte tasker og rygsække ved indgangen. Ligeledes er det HELLER IKKE TILLADT at medbringe dyr på Gårdsalg® - HUSK DET NU!