Tarius -5 Long Haglöfs | Prisgaranti, køb nu!

Haglöfs Tarius -5 Long

  • Den nye Haglöfs Tarius -5 Long er et oplagt valg for dig, der leder efter en robust og gennemført sovepose til det brede tosæsonersbrug fra forår og til tidligt efterår, hvor nattetemperaturerne godt kan krybe ned omkring (og en bid under) frysepunktet. En gedigen kvalitetspose, hvor pris i forhold til kvalitet går op i en højere enhed.

    Tarius-serien er Haglöfs' bud på en linje af kvalitetssoveposer, der prismæssigt ligger på et niveau, hvor alle kan være med - uden, at man altså går på kompromis med kvaliteten! Hvad brugsområdet angår, er det med disse nye modeller nemt at vælge den rigtige, da betegnelserne henviser til soveposens anvendelighed målt i nedre temperaturgrænser.

    Yderposen på alle Tarius-poserne er fremstillet i en tætvævet 75 Denier polyestertype, som grundet den særlige DWR-imprægnering både er vandafvisende og åndbar. Inderposen er af en 50 Denier, silkeblød polystervævning, som Haglöfs har været med til at udvikle. En polyesterfiber, der dels er komfortabel mod huden og dels bidrager med meget fine fugttransporterende egenskaber.

    Det syntetiske fyld i alle Tarius-poserne er af den eksklusive TriFusion® Micro-fiber, der er en meget let kunstfiber, som binder store mængder luft i forhold til fyldmængden og som holder sit løft i mange, mange år frem.

    Så med brug af disse gedigne materialer, fås nu en række funktionelle og gennemførte fibersoveposer til en meget attraktiv pris!

    Den velformede hætte er skåret tredimensionelt, så pasformen er i top, og er selvfølgelig enhåndsjusterbar. Når hætten er snøret godt sammen, følger den faktisk fuldstændig hovedets bevægelser, og hættens åbning er skåret så tilpas lille, at unødigt varmetab undgås. En lille, ekstra, fiberfyldt kanal langs hele åbningens kant, højner komforten og forsegler mod den kolde vind. En smart detalje er i øvrigt lommen under hovedet, hvori du kan placere en pude eller en trøje, som så vil fungere som hovedpude.

    Den specielle termokonstruktion byder en særlig skæring på både soveposens over- og underside, så kuldegennemslag undgås. De to fiberfyldte, overlappende stormflapper bag lynlåsen hindrer effektivt kuldegennemtrængning og sikrer således, at varmen bliver nede i posen og den kolde luft effektivt holdes ude.

    Derudover er der fundet plads til en inderlomme, så der kan holdes styr på de personlige småting, og de to løkker i fodenden gør ophængning mulig, når posen skal luftes på turen, eller når du opbevarer den derhjemme.

    Læs mere om konstruktion af fibersoveposer, valg af sovepose mv. her >>>

    Tarius-poserne fås i tre længder, hvoraf den mellemste er tilgængelig med lynlås i enten højre eller venstre side, så to soveposer med forskellige længder (hvoraf den ene altså så skal være en størrelse Regular) kan lynes sammen.

    Haglöfs Tarius -5 Long leveres med drønstærk, firevejs kompressionspose i vandafvisende PU-belagt 210 Denier Oxford® Nylon.

  • Vægt:
    1.790,00 gram

    Komforttemperatur:
    0°C - kvinder (EN 13537)
    -5°C - mænd (EN 13537)

    Ekstremtemperatur:
    -22°C - kvinder (EN 13537)

    Personlængde:
    205cm

    Længde:
    221cm

    Bredde, skulder:
    79cm

    Bredde, hofte:
    75cm

    Bredde, fod:
    52cm

    Pakkevolumen:
    Ø: 24cm
    L: 33cm

    Ydermateriale:
    75 D Polyester

    Indermateriale:
    50 D Polyster

    Fyld:
    TriFusion® Microfiber

    Fyldvægt:
    1150 gram