Cosy Cover L/XL Yeti | Prismatch, køb nu!

Yeti Cosy Cover L/XL

  • Hvis du skal udvide anvendelsesområdet for din tresæsoners sovepose, er dette Cosy Cover L/XL, der måler 190 cm. i længden, det oplagte supplement til din sovepose.

    Denne både lette og kompakte tæppepose fra Yeti er nemlig fyldt med den lækreste Crystal Down™, som markant øger de isolerende egenskaber i soveposen og giver skøn varme. Og da den blot vejer ca. 430 gram, hvoraf dunfyldet udgør de ca. 110 gram, er den oplagt at med bringe på alle de ture, hvor soveposens nedre temperaturgrænse er nået, og du har brug for en effektiv varmeforstærker i soveposen.

    Yeti Cosy Cover L/XL er fremstillet af smudsafvisende og super smidigt SoftCell™ Nylon og som nævnt fyldt med den udsøgte europæiske Crystal Down™ i blandingsforholdet 90% fine, hvide dun og blot 10% småfjer og med en bæreevne på 600+ cuin iht. den europæiske standard.

    Det gør, at tæppeposen, når den vrangvendes og pakkes væk i egen lomme, blot fylder - uden overhovedet at være mast helt sammen - 32 x 22 cm, så den også kan fungere som hovedpude, når den ikke lige bruges indeni soveposen.

    Fodenden er lukket for at give mest mulig varme omkring fødderne, og selve overdelen krænges mere eller mindre rundt om resten af kroppen, afhængigt af, hvor og hvor meget varme man ønsker omkring de respektive steder på kroppen.

    Cosy Cover L/XL er således den perfekte varmeforstærker til din sovepose, men brug den også derhjemme i sofaen eller tag den med i flyet, toget eller på den lange bilrejse - eller brug den som tæppepose på turene i det fri om sommeren, når forholdene tillader det. Anvendelsesmulighederne er i sandhed mange!

  • Vægt:
    430,00 gram

    Længde:
    190cm

    Ydermateriale:
    SoftCell™

    Indermateriale:
    SoftCell™

    Fyld:
    Crystal Down™ 90/10

    Fyldvægt:
    110 gram

    Fyldvolumen:
    600+cuin

    Opbevaringspose:
    Integreret

    Pakkevolumen:
    L: 32cm
    B: 22cm