XA Elevate Women Salomon | Prisgaranti, køb nu!

Salomon XA Elevate Women

  • Salomon er et mærke, der nok ikke kræver den store præsentation. Deres uhyre velsiddende terrænløbesko er velkendt blandt entusiaster og mærket må anses som værende markedsførende på det felt, ligesom mange almindelige hverdagsbrugere har fundet glæde ved skoenes fantastiske pasform og komfort.

    Run your hike! Salomons sko til trail running har rent faktisk et stort anvendelsesområde. Deres vandrestøvler og trekking-sko har vi haft stor succes med, så derfor udvider vi sortimentet med denne XA Elevate Women, som egentlig er en sko udviklet til såkaldt trail running, men den gør sig faktisk også rigtig godt til den lette sommervandring eller speed-hiking, altså til de vandreture, hvor man har meget travlt, dvs. man ind imellem vandringen også smålunter eller ligefrem løber - og gerne med lette trekking-stave. Men man behøver altså ikke at speed-hike for at finde glæde ved Salomon XA Elevate Women, for her er tale om en både let og fantastisk velsiddende sko med en god retningsstabilitet og en super stødabsorption.

    Og dermed er XA Elevate Women som nævnt også oplagt som travesko til den lette sommervandring, som let rejsesko eller som behagelig hverdagssko i al almindelighed. En stabil og yderst komfortabel sko, der byder på en nøje afstemt stødabsorption.

    XA Elevate Women er bygget op omkring Salomons eget Advanced Chassis™, der giver stabilitet og beskyttelse, når skoen bruges på kuperede underlag af forskellig beskaffenhed, medens den særlige Profeel Film™ sikrer det helt rigtige afsæt eller rebound mellem hæl og forfod. Mellemsålen er Salomons ekstra stødabsorberende EnergyCell+™, der kombinerer løbeskoens fleksibilitet og udtalte stødabsorption med vandreskoens retningsstabilitet og støtte. Dette opnås gennem denne formstøbte EVA i mellemsålen med to forskellige densiteter og den særlige ydersål, som desuden sørger for at opretholde sålens kontakt med underlaget - også i mere kuperet terræn med blødere underlag. For at højne komforten og støtten under foden, er Salomon XA Elevate Women desuden udstyret med en Ortholite™ indlægssål, som er en stødabsorberende og anatomisk korrekt formet indersål sammensat af skum af Ortholite™ og ekstra støttende EVA-skum omkring hæl og svang.

    Den kraftigt profilerede Premium Wet Traction™ ydersål er fremstillet af slidstærkt Contagrip® -gummi med særlig profilskæring og giver et sikkert greb på især våde og mudrede underlag. Desuden vil den ikke sætte mærker eller trække striber, som andre indfarvede såler. En speciel plade under forfoden beskytter foden mod hårde tryk fra skarpe sten og andre hårde genstande.

    Salomon XA Elevate Women er fremstillet med en overdel af en kombination af ventilerende mesh og slidstærkt kunststof på mere udsatte steder. Henover tæerne er skoen ekstra forstærket med et gummilaminat. Denne opbygning giver ekstremt hurtigttørrende og velventilerende egenskaber. Den lave opbygning og brede, velpolstrede pløs gør, at skoen passer langt de fleste fødder og den specielle 'mud guard', der dækker det meste af pløsen, hindrer effektivt småsten og andet i at finde ned i skoen. Inderst er skoen foret med formstøbt EVA og varmeregulerende mikrofiber, der sikrer superb komfort og et virkeligt godt klima i skoen.

    Salomons eget Sensifit™ System bevirker, at overdelen af skoen på ekstrem smidig vis smyger sig om foden. Sammensnøringen foregår ved hjælp af det smarte Quicklace™ -system, som består af et snoretræk ophængt i særligt letløbende snørehægter, der gør både sammensnøring og afmontering meget nem og problemfri - også med kolde og våde fingre. Snorelukningen gemmes efter sammensnøring væk i en lille lomme øverst på pløsen, så den ikke sidder i vejen.

    Læs mere om Salomon her >>>

  • Vægt:
    (UK 5 | EU 38)510,00 gram

    Vægt pr. stk.:
    255 gram

    Sål:
    Wet Traction Contagrip®

    Mellemsål:
    EVA Dual Density Compressed

    Overdel:
    Ventilating Mesh

    Foring:
    Microfiber

    Lukning:
    Quicklace™