Fortaleza GTX® Women Salomon | Prisgaranti, køb nu!

Salomon Fortaleza GTX® Women

  • Salomon Fortaleza GTX® Women er en rigtig allrounder! En både robust og meget velsiddende Gore-Tex® -sko med et meget bredt anvendelsesområde, som vil give dig den fornødne støtte og retningsstabilitet, når du skal på dagture i lidt mere kuperet terræn med en ikke alt for stor rygsæk, og samtidig er den umiddelbare komfort så fortrinlig, at den - udover ikke at kræve den store tilvænning - også er oplagt herhjemme som gedigent hverdagsfodtøj.

    Denne gode komfort skyldes dels den velskårede overdel, hvor forfoden på nøje udregnede områder er gjort ekstra smidige, så man opnår et mere kraftfuldt afsæt, og dels opbygningen af sålen, som tager udgangspunkt i den klassiske Contagrip® -ydersål, der er en helt speciel type ydersål, udviklet af Salomon selv. Denne såltype har på nøje udregnede punkter nogle specielt udformede og selvrensende profiler både forrest og på det bageste stykke af sålen. Dette giver skoen et ekstremt godt greb ved både op- og nedstigninger og ved pludselige opbremsninger, samtidig med, at sålen nedsætter stødbelastningen med omkring 20% sammenlignet med traditionelle såler. Så der bliver forsket og arbejdet meget i sålernes udformning og materialevalg, for dit fodtøj skulle jo gerne kunne stå fast i både vådt græs, på glatte sten, på is, i mudder og på stejle grusstier. En sål er bestemt ikke bare en sål!

    Den stødabsorberende mellemsål er af formpresset EVA med forskellige densiteter afhængig af placering og dennes belastning. Grundet skoens moderate fleks, har den en unik evne til at opretholde sålens kontakt med underlaget - også i kuperet terræn. Fortaleza GTX® Women er udstyret med en Ortholite™ indlægssål, som er en stødabsorberende og anatomisk korrekt formet indersål sammensat af skum af Ortholite™ og ekstra støttende EVA-skum omkring hæl og svang.

    Overdelen er fremstillet af hurtigttørrende og slidstærkt nylon og forstærkende kunststofpaneler, der tilsammen giver den rigtige støtte omkring foden og har rigtig gode varmeregulerende egenskaber. Over tæerne og ved hælen er Fortaleza GTX® Women ekstra forstærket med en speciel gummibelægning, der tager de hårdeste knubs, og Gore-Tex® -membranen gør som bekendt skoen helt vandtæt, men samtidig åndbar. Den fodformede opbygning og den brede, velpolstrede pløs gør, at denne sko passer langt de fleste fødder. Der er simpelthen bedre plads til tæerne, end i mange andre tilsvarende modeller.

    Inderst er skoen foret med svedtransporterende mikrofiber, der sikrer det rette klima i skoen.

  • Vægt:
    (UK 6½ | EU 40)660,00 gram

    Vægt pr. stk.:
    330 gram

    Membran:
    Gore-Tex®

    Sål:
    Contagrip®

    Mellemsål:
    EVA Molded

    Overdel:
    Nylon

    Foring:
    Microfiber

    Lukning:
    Laces