Trail Fuse Haglöfs | Prisgaranti, køb nu!

Haglöfs Trail Fuse

  • Svenske Haglöfs introducerer med denne helt nye og meget lette Trail Fuse en meget komfortabel og funktionel sommersko, der kan bruges til alt, lige fra almindeligt hverdagsbrug, søndagsturen i skoven til dagturene på sommerfjeldet. Og endda en sko til en ganske fornuftig pris!

    En meget alsidig og velventileret vandre- og hverdagssko, udviklet i tæt samarbejde med velrenommerede Asics® og derfor fremstillet med en lang række tekniske løsninger. Med udgangspunkt i en særdeles velskåret læst, der passer langt de fleste, har Haglöfs med Trail Fuse således skabt en sko, der understreger, at den svenske fabrik (i samarbejde med Asics®) fortsat er én af markedets absolut førende fodtøjsproducenter.

    Skoens overdel er fremstillet af velventilerende polyester-mesh og stabiliserende kunstfiber med ekstra forstærkninger på de mest udsatte områder, så skoen er altså mere eller mindre vedligeholdelsesfri. Skoens opbygning og den velpolstrede pløs gør som nævnt, at skoen passer langt de fleste fødder, og man vil opleve en umiddelbar komfort, som afslører, at der ikke er behov for en længere tilvænningsperiode. Inderst er skoen foret med varmeregulerende mikrofiber, der effektivt bortleder overskudsvarmen og fugten og dermed opretholder det rette klima omkring foden.

    Den (fra Asics®) velkendte GEL™ -pude under hælen giver - sammen med den kraftige og formstøbte EVA-mellemsål - en fantastisk god stødabsorption, og det særlige indlæg under midterfoden sørger for tilpas torsionsstivhed og - pga. det moderate fleks - en god evne til at opretholde sålens kontakt med underlaget - også i kuperet terræn. Indersålen er en formstøbt Asics® EVA, som nøje tilpasser sig fodens aftryk og øger de stødabsorberende egenskaber.

    Ydersålen er udviklet af Asics®, og her er der brugt endog meget store ressourcer på både gummiblanding og det helt rigtige sålmønster. Resultatet er den velprofilerede Haglöfs Hike Comfort™ med AHAR™ Plus -teknologi (Asics® High Abrasion Resistance), som grundet tilsætningen af risskaller(!) sikrer et godt greb på såvel de hårde og glatte underlag som den bløde og mudrede skovbund, ligesom den relativt bløde gummiblanding øger skoens naturlige affjedring. Den helt specielle gummiblanding med det helt rigtige mønster forener på fornemste vis et rigtig godt greb med stor slidstyrke.

    Hermed er Haglöfs Trail Fuse en meget alsidig og solid sko, så hvis du leder efter en god allround-sko med en super komfort og velventilerende egenskaber til sommerbrug, bør du prøve at stikke fødderne i en Trail Fuse fra Haglöfs.

  • Vægt:
    (UK 8 | EU 42)580,00 gram

    Vægt pr. stk.:
    290 gram

    Sål:
    Asics® Hike Comfort™ AHAR+

    Mellemsål:
    EVA Molded

    Overdel:
    Polyester Mesh

    Lukning:
    Laces