Fodtøj | Se det store udvalg!

Det helt rigtige fodtøj

I Friluftslageret har vi håndplukket de producenter af fodtøj, som vi mener, gør en forskel og på afgørende punkter distancerer sig fra de øvrige mærker.

Og at købe fodtøj på nettet er ikke nemt. En ting er at pejle sig ind på den rigtige størrelse, men hvad med bredden? Er der plads til tæerne og hvor meget plads er der over vristen? I Friluftslageret har vi valgt at satse på de mærker, der sidder bedst på vores fødder. Og det vil sige fodtøj, der i udgangspunktet passer de skandinaviske fødder, som er en kende bredere end de sydeuropæiske.

Et enkelt sydeuropæisk mærke har vi dog valgt. Og det er vores klatresko og klatrestøvler fra italienske La Sportiva. For selvom det er et italiensk mærke, har det vist sig, at deres fodtøj passer vore skandinaviske fødder fantastisk. Klatreskoene fra La Sportiva er i en klasse for sig, og det samme gælder deres alpinstøvler. På forespørgsel vil vi meget gerne skaffe Scarpa, som ligeledes er italiensk og som også laver fremragende fodtøj, men vores hjerte banker for La Sportiva og det har det gjort siden 1994.

Det er dog de færreste af vore kunder, der klatrer eller opholder sig i det højalpine miljø. Det meste af vores fodtøj sælger vi til folk, der både skal kunne bruge deres støvler og sko til vandreturene, men brugsområdet skal også gerne kunne udvides til almindeligt hverdagsbrug. Og her er vores vandresko og vandrestøvler fra tyske Hanwag og Meindl de mest solgte. Her finder du både fuldgarvede læderstøvler og Gore-Tex® -støvler og alt ind imellem, som passer til alle folk med alle typer fødder og til alle former for brug. Det samme gør sig gældende for svenske Haglöfs og så selvfølgelig franske Salomon, hvis løbesko og støvler har vist sig at imødekomme de fleste kunders behov.

For så vidt angår sandaler er amerikanske Merrell og Teva ganske suveræne. Og det samme gælder de karakteristiske sandaler og sko fra Keen, der har en helt fast tilhængerskare.

Da det meste af vores beklædning og fodtøj mest bliver brugt til den krævende hverdag, har vi altid øjnene åbne for spændende og mere urbane mærker, som vi synes adskiller sig fra mængden. Et eksempel herpå er svenske Kavat, som udelukkende laver sko og støvler til hverdagen. Og både børnestøvlerne og voksenfodtøjet fra Kavat bærer præg af, at man hos Kavat er 100% dedikeret forarbejdning, materialevalg, finish og ikke mindst den miljømæssige påvirkning.

Læs mere

Sorter efter:

Antal produkter: 0