Produktet er tilføjet kurven
InStock
skarp pris
Vælg farve Forest Green
Nordisk

Svalbard 1 SI

Svalbard 1 SI

Varenr:112027
Vælg farveForest Green

Beskrivelse

Nordisk Svalbard 1 SI er blandt markedets letteste og mest vindstabile solotelte, når man tager den indvendige plads i betragtning, foruden det faktum, at det kan bruges året rundt! Udgangspunktet for denne lille genialitet er en række nye materialer, udviklet specielt (og derfor kun anvendt) af Nordisk. Så i stedet for at gå på kompromis med størrelsen og komforten for at opnå målet med den lave vægt (hvad mange andre andre gør!) har Nordisk udviklet nogle af markedets letteste materialer.

Og der er faktisk ganske god plads i inderteltet på Nordisk Svalbard 1 SI: En længde i inderteltet på hele 265 cm, en maksimal bredde på 115 cm og en højde på op til 100 cm giver faktisk rigtig god plads til én person, og det vil du sætte pris på om vinteren! I modsætning til mange konkurrerende modeller, rejses Svalbard 1 SI med to stænger, hvilket gør det meget vindstabilt - og så er det oven i købet udstyret med en fin, lille apsis langs døråbningen til de ting, man ikke har plads til i det ellers så rummelige indertelt.

Nordisk Svalbard 1 PU rejses som nævnt med to lette stænger, der føres ind gennem forstærkede løbegange i inderteltet. De bomstærke stænger er fremstillet i anodiseret 7001/T6 aluminium og har en diameter på 8,5 mm. Anodiseringen gør, at stængerne ikke korroderer. Stængerne ledes ned i et forstærket metaløje for enden af løbegangen, hvor der er monteret en indstillelig rem, således oversejlet kan strammes op, når duggen falder.

Når oversejlet trækkes henover inderteltet, låses det fast med robuste stikspænder, så det bliver, hvor det skal. Bunden i inderteltet går godt op af siden og er af den bomstærke 150 Denier Oxford Polyester, der er belagt med en krydsforbundet polyurethan. Således tåler bunden faktisk et statisk vandsøjletryk på hele 8.000 mm! Resten af inderteltet er af imprægneret og åndbart 68 Denier polyester, der holder evt. kondens fra oversejlet ude. Udstyrslommerne i inderteltet holder styr på de personlige småting som pengepung og vækkeur, og skal teltet bruges om vinteren, kan man ved indgangen til inderteltet bag myggenettet lukke en ekstra dør vha. en tovejs lynlås. Myggenettet er så fintmasket, at end ikke de irriterende knot eller mitter kan komme igennem. Hele døren kan fikst pakkes sammen og lægges ned i en smart lomme i inderteltet.

Nordisk Svalbard 1 PU har skrå indgang i siden af apsis og døren kan også her rulles sammen og gemmes væk i en fiks mesh-lomme. Lynlåsen til indgangen i oversejlet ligger gemt bag en beskyttende stormflap. Det rivstærke oversejl i PU-belagt 68 Denier Diamond Ripstop Polyester tåler et vandsøjletryk på minimum 3.000 mm og er mere UV/UVA-resistent end PU-belagt nylon - det kan altså tåle eksponering af solens stråler i længere tid end et klassisk nylonoversejl. Men polyesteroversejlene er en lille smule tungere, da der skal en kraftigere metervare til for at opnå en tilstrækkelig høj rivstyrke. Alle spidsbelastningspunkter såsom bardun- og pløkfæste er naturligvis ekstra forstærket. Alle sømme i oversejlet er varmlufttapede og en ventilskakt i begge ender af oversejlet sørger for at opretholde det rette klima i teltet - bag disse ventiler er der naturligvis myggenet.

Alle spidsbelastningspunkter såsom bardun- og pløkfæste er selvfølgelig ekstra forstærket og en ventilskakt i begge ender af oversejlet sørger for at opretholde det rette klima i teltet. Bag disse ventiler er der naturligvis myggenet.

Den samlede vægt er holdt nede på sølle 1.700 gram og sammenpakket fylder det kun 12 x 50 cm, så i kombination med en lille sovepose er man virkelig let og kompakt kørende på turene i det fri, da sovepose og telt således fylder minimalt i rygsækken!

Svalbard 1 PU er ganske enkelt et robust og gennemført solotelt til de krævende ture, hvor du ikke må gå på kompromis med dit udstyr. Det er måske ikke det absolut letteste solotelt på markedet, men krone for krone finder du det ikke bedre!

Læs mere

Læs mindre

Specifikationer

Antal sovende personer: 1
Antal bærende stænger: 2
Vandsøjletryk, oversejl : 3000 mm
Vandsøjletryk, bund : 10000 mm
Mål, indertelt (H x L x B): H: 100 / L: 265 / B: 115 cm
Mål, ydertelt (H x L x B): H: 105 / L: 275 / B: 125 cm
Myggenet: Ja
Pakkevolumen, diameter: 15 cm
Pakkevolumen, længde: 45 cm
Produktfamilie: Ambition
Pakkepose: Inkluderet
Type: Tunneltelt
Vægt, kategori: 1,5-2 kg
Vægt: 1900 g
Bund:
210T Nylon Taffeta PU
Indertelt:
40 D Ripstop Nylon
Oversejl:
40 D Ripstop Nylon SI
Stænger:
DAC Featherlight NSL™

Fragt & retur

Levering

Bestil i dag - leveret i morgen!

Læs mere
Returnering

Du har altid 30 dages returnering!

Læs mere
Fragt

Flere leveringsmuligheder!

Læs mere

Produktet er tilføjet kurven

Lagerstatus

Prismatch

Log ind

Glemt password?