Minimus Smock Montane | Prisgaranti, køb nu!

Montane Minimus Smock

  • Det er ganske enkelt utroligt, at det er lykkes Montane at fremstille en anorak på blot 150 gram (størrelse medium), som alligevel modstår et statisk vandsøjletryk på minimum 20.000 mm og samtidig yder en åndbarhed svarende til mindst 25.000 g/m2/24 hrs MVTR (Measurement of Water Vapor Transmission Rate i henhold til den godkendte, japanske standard, JIS L 1099 A-1), hvilket er helt enestående!

    Men det er det. Og det skyldes det faktum, at Montane har valgt at fremstille jakken i det meget tynde men rivstærke Pertex® Shield+, der mest minder om faldskærmsnylon, hvor der på bagsiden er lagt en mikroporøs coating, der sikrer denne exceptionelt fine balance mellem vandtæthed og åndbarhed.
     
    Sammenpakket i den lille netpose fylder Minimus Smock ikke mere end et almindeligt æble, hvilket gør den særdeles attraktiv at tage med som det beskyttende yderlag på sommerfjeldturene eller cykelturene herhjemme i lille Dannevang. Den fylder og vejer intet i rygsækken! Anorakken er selvfølgelig forsynet med formsyet hætte med elastisk panel i nakken, der sikrer den rette, tætte pasform. Ærmeafslutningerne af strækbart Lycra® og det elastiske Lycra® -bånd omkring livet sikrer, at varmen holdes inde og møgvejret holdes på den rigtige side af anorakken.

    På fronten er der fundet plads til en enkelt lomme, stor nok til kort og kompas, som entreres gennem samme type vandtætte YKK® AquaGuard® -lynlås, som er anvendt ved den halvlange frontlynlås. De velplacerede reflekspaneler i 3M Scotchlite™ sikrer, at både turmakkeren og bilerne kan finde dig i mørket.

    En meget let og lækker sag!

    Montane er et relativt lille firma, der i Danmark lever en forholdsvis anonym tilværelse. Og det er der en ganske åbenlys årsag til, for firmaet, der har adresse i Nordengland, tæt på den skotske grænse, fremstiller ikke kommerciel beklædning, der blot skal se godt ud i gadebilledet, nej, Montanes beklædningslinje kendetegnes først og fremmest ved ekstrem lav vægt, lille pakkevolumen og en ekstrem høj grad af funktionalitet.

    Montane er ejet og drevet af folk med stor passion for spektakulære, sportslige udfordringer under de mest krævende omstændigheder. Og uanset, om du cykler, løber eller klatrer, er kravene til beklædningen under de forhold de samme, nemlig den lave vægt og lille pakkevolumen, der giver dig ekstra energi og plads til at medbringe proviant og andet udstyr og så den rette balance mellem åndbarhed og vandtæthed. Og den brede beklædningslinje giver forbrugeren en forbilledlig mulighed for at vælge det helt rigtige produkt til den givne aktivitet.

  • Vægt:
    (M)150,00 gram

    Materiale:
    15 D Pertex® Shield+ Nylon
    40 D Pertex® Shield+ Ripstop Nylon