Durin 2.0 Pants Klättermusen | Prisgaranti, køb nu!

Klättermusen Durin 2.0 Pants

  • Hvis du overvejer kun at medbringe ét par bukser på din næste krævende fjeld- eller klatretur, er disse avancerede og innovative Durin 2.0 Pants fra Klättermusen det helt rigtige valg!

    Godt nok er de prisvindende Durin 2.0 Pants vandtætte, men materialet er åndbart og de gennemtænkte ventilationsåbninger muliggør den fornødne ventilation på dage med højt aktivitetsniveau - og uden regn.

    Durin 2.0 Pants er primært fremstillet af det fænomenale Cutan® Super Stretch, der er et trelags tekstil bestående af et slidstærkt og smidigt ydre af 100% genindvundet Ultramid® Bio-mass Balance Nylon, hvor der er pålamineret Klättermusens egen membran, som sikrer fuldkommen vindtæthed, vandtæthed og god åndbarhed. Membranen er ekstremt strækbar, hvilket kommer til sin ret i denne meget alsidige buks, hvor det ikke kun er enkelte paneler, men altså hele buksen, der er strækbar. Materialets beskaffenhed sikrer en robust buks med en bevægelsesfrihed langt ud over det sædvanlige! Den superbløde Cutan® Super Stretch vejer 225 gram/m2, hvilket får en størrelse medium ned på blot 844 gram, hvilket er ganske let for en så teknisk buks med så stort et anvendelsesområde.

    Over knæene og på bagdelen er Durin 2.0 Pants ekstra forstærket med pålaminerede Duracoat™ -paneler, der simpelthen ikke er til at slide op, og på indersiden af buksebenene er der nederst ekstra kraftige Icebreaker™ RP -forstærkninger med robuste Heavy Duracoat™ -laminater, der altså ligeledes er lamineret på for at undgå for mange perforeringer af stoffet. Disse kraftige forstærkninger modstår langt det meste slid fra dine steigeisen og skienes skarpe kanter.

    Det store panel henover bagdelen er i øvrigt af det ekstra strækbare WindStretch™, som forstærker buksens fornemme pasform og sikrer den enestående bevægelsesfrihed. Ind mod lænden er buksen foret med en blød og lækker Micro-Chamoix™, der øger komforten ind mod kroppen.

    De fine ventilationsmuligheder på Durin 2.0 Pants udgøres af de to lange ventilationsåbninger, én på ydersiden af hvert lår. Når disse er åbnet ved hjælp af de ekstra slidstærke og vandresistente lynlåse, vil der i sandhed blive pumpet noget frisk luft igennem buksen, når du bevæger dig, men de kan selvfølgelig hver især reguleres efter behov. Når ventilationsåbningerne er i brug, vil du sætte pris på de robuste pindelåse af smukt forarbejdet og anodiseret aluminium, som forhindrer buksen i at åbne sig for meget op i siderne - ganske snildt tænkt.

    Vidden omkring ankelen reguleres med en 20 mm rem fastgjort i et robust, selvlåsende spænde. Desuden er der i et stykke justerbart elastiksnor fastgjort en lille krog, der kan låses fast i snørebåndet på de store bjergstøvler. Endvidere kan du montere Klättermusens Gaiter Kit (skal tilkøbes), hvis du ønsker en helt tæt fiksering af buksebenet omkring støvlen.

    Der er på forsiden fundet plads til et par lynlåslukkede stiklommer gemt bag beskyttende stormflapper og en lynlåslukket lårlomme på hver side til de småting, man hurtigt skal kunne komme til. Lynlåsene til disse ekstra rummelige lårlommer ligger ligeledes gemt bag en beskyttende stormflap, som åbnes med en robust knaplås, der let lader sig betjene med store handsker eller luffer på.

    Den skrå åbning ved gylpen modvirker effektivt vandindtrængning, så vind og vejr effektivt holdes på den rigtige side af bukserne. Og hvis det ønskes, kan du selvfølgelig trække et bælte i bælteløkkerne, så buksen holdes ordentligt på plads.

    Et par meget, meget lækre og super alsidige bukser!

    I den nordiske mytologi var Durin og Dvalin de to dværge, der til Odins sønnesøn, Svafrlami, smedede sværdet, Tyrfing, som skinnede og lyste som var det lavet af ild.

    Læs mere om Klättermusen her >>>

  • Vægt:
    (M)844,00 gram

    Ydermateriale:
    Ultramid® Bio-mass Balance Nylon

    Forstærkning:
    Duracoat™
    Icebreaker™ RP

    Indermateriale:
    Micro-Chamois™

    Membran:
    3-Layer Cutan®

    Materiale, vægt pr. m2:
    225 gram