Astral Jacket Women Haglöfs | Prisgaranti, køb nu!

Haglöfs Astral Jacket Women

  • Den til efteråret '18 opdaterede udgave af Astral Jacket Women fra Haglöfs er en teknisk og gennemtænkt, tolags Gore-Tex® -jakke, hvor du i sandhed får noget for dine penge!

    Med denne opdaterede Astral Jacket Women får du alle de detaljer, der kan forventes af en funktionel yderjakke til såvel det aktive hverdagsbrug som de krævende ture på fjeldet - eller til skibrug, for den sags skyld. Astral Jacket Women er fremstillet af en både smidig og slidstærk, DWR-behandlet 40 Denier Nylon Ripstop, som er udstyret med den gennemprøvede Gore-Tex® -membran, der garanterer 100% vandtæthed i al slags vejr og en høj grad af åndbarhed.

    Foret i Haglöfs Astral Jacket Women er en kombination af svedtransporterende DryMesh™ omkring torsoen og slidstærkt Polyester Taffeta på de mere udsatte steder, og hvor man ønsker mindst mulig friktion mod det underliggende tøjlag.

    Haglöfs Astral Jacket Women er forsynet med to velplacerede stiklommer, som ikke sidder i vejen for vandrerygsækkens hoftebælte og en praktisk brystlomme til de sager, man nemt og hurtig skal kunne komme til. Alle lommer entreres gennem vandresistente og letløbende lynlåse.

    Under jakken holdes der styr på huer, handsker, drikkeflaske og pengepung vha. to rummelige og velventilerede netlommer og en lynlåslomme.

    Den fuldt justerbare og integrerede hætte med den velformede og tilpas brede skygge skærmer godt af for tunge regnbyger og blæsevejret. Kraven fortil går godt op og giver rigtig god beskyttelse omkring hals og hage.

    Det forlængede rygstykke lukker godt af bagtil, og den enhåndsjusterbare sammensnøring nederst i hver side, kombineret med de stærke Velcro® -bånd ved ærmeafslutningerne og den dobbelte stormflap ved den tovejs frontlynlås holder effektivt den kolde vind ude og varmen indenunder jakken. Alle Velcro® -lukningerne er naturligvis af den nye lækre, bløde type, der ikke hænger i alting og ikke bliver slidt.

    De lange ventilationsåbninger med vandresistente, tovejs lynlåse under armene gør det muligt at få lidt frisk luft ind, når det behøves.

    Haglöfs Astral Jacket Women er således en både flot og meget gennemført Gore-Tex® -jakke, som du kan bruge til alle former for friluftsliv - og som nævnt endda til en meget attraktiv pris, når man sammenholder den med materialevalg og alle de gennemtænkte detaljer.

  • Vægt:
    (M)520,00 gram

    Ydermateriale:
    40 D Nylon Ripstop

    Indermateriale:
    DryMesh™

    Membran:
    2-Layer Gore-Tex®

    Materiale, vægt pr. m2:
    93 gram