Prismatch

Prismatch

Med Friluftslagerets prismatch er du sikret, at du altid får den bedste pris! Det betyder, at hvis du ser en vare annonceret billigere andre steder, så medbring dokumentation - fx annonce o.l. - i butikken eller skriv til kundeservice(a)friluftslageret.dk og vi matcher prisen.

Har du allerede købt varen i Friluftslageret og ser samme vare annonceret et andet sted til en lavere pris indenfor 14 dage efter købet, så medbring eller send dokumentation og kvittering og vi udbetaler prisforskellen i form af tilgodebevis.

Vi matcher også laveste netpris
At vi matcher laveste netpris er lige så simpelt som det lyder. Du får dine nye produkter til den laveste netpris, uanset om du handler på Friluftslageret.dk eller i vore danske butikker. I de fysiske butikker får du samtidig den personlige rådgivning og ekspertice, som vi i Friluftslageret er kendt for. Dermed garanterer vi dig den bedste handel - hver eneste gang!

Samme priser i butikkerne som på nettet
I Friluftslageret er butikspris og netpris altid ens. Som kunde kan det være svært at gennemskue, at præcis den samme vare kan have to forskellige priser. I mange butikker er netprisen ofte lavest, da der ikke er de samme udgifter til lokaleleje osv. Men hvorfor skal du snydes for den bedste pris, fordi du ønsker personlig rådgivning i butikken? Dette giver for os ingen mening. Du skal have produktet til den bedste pris uanset hvad - også selvom den laveste pris kommer fra vore konkurrenter.

Hvis du finder produktet billigere...
Skulle du mod forventning finde det produkt, du ønsker at købe - eller indenfor 14 dage efter købet hos os - billigere et andet sted, er vi klar til at matche den pågældende pris, hvis blot prisen er fra en danskejet webshop eller en dansk fysisk butik. Ved udnyttelse af vores prisgaranti skal du fremvise dokumentation i form af skærmprint eller annonce eller sende dokumentationen via vores kontaktside, hvorefter vi matcher prisen.

Skulle du finde varen billigere fra en udenlandsk virksomhed, hvor fx moms og lønninger er anderledes, så kontakt os, så vil vi se, om vi kan matche prisen og du derved kan opnå samme garanti på produktet og sikkerhed for levering jf. dansk lovgivning.

Det med småt...
Prismatch vil gælde i langt de fleste tilfælde, men vær opmærksom på følgende undtagelser, hvor prismatch ikke gælder:

  • Særlige tilbud som fx Black Friday, Cyber Monday, fødselsdags- & adventstilbud
  • Sætpriser som fx 3 for 2
  • Hvis varen ikke er identisk, dvs. samme model, farve, størrelse etc.
  • Hvis varen ikke er på lager i den butik, der annoncerer med en lavere pris
  • Hvis varen er bestilt hjem specielt til dig
  • Hvis varen sælges/annonceres i begrænset parti, fx køtilbud, ophørsudsalg o.l.
  • Hvis der er tale om en serviceydelse som levering, montering, etc.
  • Hvis varen er fra virksomheder udenfor Danmark, hvor fx moms og lønninger er anderledes - gælder både fysiske butikker og webbutikker.