Yeti V.I.B. 400 Medium

  • Handmade in Germany!

    Der findes mange gode dunsoveposer på markedet, men kun østrigske Carinthia og tyske Yeti udvikler og fremstiller deres dunsoveposer på egne fabrikker i hhv. Østrig og Tyskland, hvor de skrappe kvalitetskrav også nøje gennemgås. Tyske Yeti fremstiller nogle af markedets mest gennemførte dunprodukter, og ikke mindst deres V.I.B (Very Important Bags) -soveposer fortjener en særlig opmærksomhed. En serie af super eksklusive dunsoveposer, der dækker de flestes behov, lige fra gramjægerens sommerture til de hardcore eventyr på det krævende vinterfjeld.

    V.I.B-serien er fremstillet af ekstremt lækre materialer og fyldt med den lækreste, hvide (certificerede) gåsedun, kaldet Crystal Down™, som er sammensat af 95% dun og blot 5% småfjer, der tilsammen har et imponerende løft på hele 800+ cuin. Og her skal man lige have in mente, at den europæiske standard altså er en tand hårdere end den amerikanske, da den svarer til et løft på omtrent 870 cuin iht. US-standarden!

    Læs mere om dunsoveposers konstruktion, blandingsforhold, løft mv. her >>>

    Yeti V.I.B 400 Medium er med sine ca. 730 gram blandt markedets letteste dunsoveposer sammenholdt med temperaturgrænsen. V.I.B 400 Medium henvender sig til dig, der er ude efter en sovepose, der kan holde dig varm de lidt køligere nætter på sommerfjeldet i Norge eller Sverige. Komforttemperaturen ligger lige en bid under frysepunktet (jf. EN 13537-normen), hvorfor posen således kan bruges fra det senere forår til et stykke hen i det tidlige efterår.

    Modsat andre dunsoveposer i letvægtsklassen er V.I.B 400 Medium ikke gennemsyet mellem inder- og yderpose, men konstrueret med skråtstillede mellemvægge, så man undgår det kuldetab, der opstår ved den gennemsyede konstruktion. Inderposen er fremstillet af det lette UltraCell™, som er et silkeblødt og meget slidstærkt nylontekstil, som dels føles fantastisk komfortabelt og dels sørger for god videretransport af overskudsvarme kroppens fugtafgivelse. Ydermaterialet er af SupCell™, som ligeledes er et ekstremt let og rivstærkt nylontekstil med ripstopstruktur med fine fugttransporterende egenskaber i forening med god vandresistens. V.I.B 400 Medium er som nævnt fyldt med det lækreste Crystal Down™, som i denne model udgør omtrent 340 gram af totalvægten.

    Og dette eksklusive materialevalg gør, at Yeti V.I.B 400 Medium ikke fylder mere end ca. 15 x 15 x 30 cm. i sammenpakket stand.

    Yeti V.I.B 400 Medium er selvfølgelig udstyret med dunfyldt stormflap bag lynlåsen og justerbar og ligeledes dunfyldt, 3D-skåret skulderkrave for at minimere varmetabet, regulerbar og formsyet hætte og en indvendig lomme til fx vækkeur eller værdierne. Og så leveres V.I.B 400 Medium både med pakkepose og med en stor opbevaringspose, hvori soveposen kan ligge tilpas luftigt mellem turene i det fri - det har den nemlig bedst af!

  • Vægt:
    730,00 gram

    Komforttemperatur:
    +2°C - kvinder (EN 13537)
    -3°C - mænd (EN 13537)

    Ekstremtemperatur:
    -19°C - kvinder (EN 13537)

    Personlængde:
    175cm

    Længde:
    210cm

    Bredde, skulder:
    77cm

    Bredde, fod:
    52cm

    Ydermateriale:
    SupCell™

    Indermateriale:
    UltraCell™

    Fyld:
    Crystal Down™ 95/5

    Fyldvægt:
    343 gram

    Fyldvolumen:
    800+cuin

    Opbevaringspose:
    Inkluderet

    Pakkevolumen:
    Ø: 15cm
    L: 30cm