Salomon Authentic LTR GTX® Women

  • Authentic LTR GTX® Women er Salomons gode bud på en vandtæt Gore-Tex® -halvstøvle, dvs. en støvle med et kortere skaft, der netop lige går op over og støtter omkring ankelen. Authentic LTR GTX® Women har således lige den fornødne ankelstøtte, der skal til, når du skal på dagture i lidt mere kuperet terræn med en ikke alt for stor rygsæk, og samtidig er den umiddelbare komfort så fortrinlig, at den - udover ikke at kræve den store tilvænning - også er oplagt herhjemme som vinterstøvle eller når tur i den våde efterårsskov.

    Denne gode komfort skyldes dels den velskårede overdel, hvor støvleskaftet og forfoden på nøje udregnede områder er gjort ekstra smidige, så man opnår et mere kraftfuldt afsæt, og dels opbygningen af sålen, som tager udgangspunkt i den klassiske Contagrip® -ydersål, der er en helt speciel type ydersål, udviklet af Salomon selv. Denne såltype har på nøje udregnede punkter nogle specielt udformede og selvrensende profiler både forrest og på det bageste stykke af sålen. Dette giver støvlen et ekstremt godt greb ved både op- og nedstigninger og ved pludselige opbremsninger, samtidig med, at sålen nedsætter stødbelastningen med omkring 20% sammenlignet med traditionelle såler. Så der bliver forsket og arbejdet meget i sålernes udformning og materialevalg, for dine støvler skulle jo gerne kunne stå fast i både vådt græs, på glatte sten, på is, i mudder og på stejle grusstier. En sål er bestemt ikke bare en sål!

    Den stødabsorberende mellemsål er af formpresset EVA med forskellige densiteter afhængig af placering og dennes belastning. I svangen er der placeret et indlæg af formstøbt Advanced Chassis™ for god torsionsstivhed og retningsstabilitet. Grundet støvlens moderate fleks, har den en unik evne til at opretholde sålens kontakt med underlaget - også i kuperet terræn. Authentic LTR GTX® Women er udstyret med en Ortholite™ indlægssål, som er en stødabsorberende og anatomisk korrekt formet indersål sammensat af skum af Ortholite™ og ekstra støttende EVA-skum omkring hæl og svang.

    Overdelen er fremstillet af slidstærkt ruskind og paneler i ventilerende 3D Stretch Air Mesh, der tilsammen giver den rigtige støtte omkring foden og har rigtig gode, varmeregulerende egenskaber. Over tæerne og ved hælen er støvlen ekstra forstærket med en speciel gummibelægning, der tager de hårdeste knubs. Gore-Tex® -membranen gør støvlen helt vandtæt, men samtidig åndbar. Den meget fodformede opbygning og den brede, velpolstrede pløs gør, at denne støvle passer langt de fleste fødder. Der er simpelthen bedre plads til tæerne, end i andre tilsvarende modeller. Det letløbende snøresystem med selvlåsende hægter omkring ankelen fortsætter tilpas langt ud på støvlens snude, og sikrer dermed en optimal støtte i hele støvlens længde.

    Skal du fx en tur til de norske sommerfjelde, hvor du bor på fjeldstue, og udelukkende tager dagture ud derfra, eller kun vandrer med 8-10 kilo i rygsækken, vil Authentic LTR GTX® Women være et oplagt valg. Af sokker til den støvle burde du til sommerbrug unde dig selv at prøve en SmartWool Hiking Liner Crew som indersok under en fx SmartWool PhD Outdoor Light Crew. En kombination, vi garanterer dig, du ikke vil fortryde!

    Salomon Authentic LTR GTX® Women er så let og velsiddende, at den givetvis også vil blive din foretrukne vinterstøvle herhjemme, eller til efterårsturen i skoven med eller uden vandrestavene.

    Læs mere om Salomon her >>>

  • Vægt:
    (UK 5½ | EU 38 2/3)900,00 gram

    Vægt pr. stk.:
    450 gram

    Membran:
    Gore-Tex® Extended Comfort®

    Sål:
    Contagrip®

    Mellemsål:
    EVA Injected

    Overdel:
    3D Stretch Air Mesh
    Split Suede Leather