Produktet er tilføjet kurven
InStock
skarp pris
Vælg farve Forest Green
Nordisk

Lofoten 1 ULW

Lofoten 1 ULW

Varenr:151017
Vælg farveForest Green

Beskrivelse

Så bliver det ikke vildere!

Nordisk har gjort det igen: Skabt givetvis det letteste og definitivt verdens mest kompakte solotelt, som sammenpakket fylder 11 x 22 cm. med en minimumsvægt på bare 490 gram! Da man kan vælge at lade inderteltet hænge i oversejlet, er Lofoten 1 ULW samtidig lynhurtig at rejse - det kan gøres på under to minutter!

Minimumsvægten opnås, hvis telt og teltstang pakkes i den aftagelige udstyrslomme, som er placeret i inderteltet, og man kun medbringer de 5 stk. medfølgende Titanium Tooth Pegs, som er nogle yderst delikate titaniumspløkker, der blot vejer 1 gram/stk!

Hvis man kan leve med at slæbe den maksimale vægt på 565 gram med på tur, kan man gøre brug af den medfølgende bonuspakke, som indeholder den firedelte tarpstang til apsis, 5 stk. Triple Twister -alupløkker (som alt andet lige giver et bedre bid i underlaget, end de spinkle titaniumspløkker), 3 stk. 1,2 mm Dyneema-barduner på 150 cm. med snorelås, reparationsmiddel, 5 stk. ekstra O-ringe af silikone (bruges i de forskellige ophæng i teltet), 2 stk. reserve-webbing med kappe til stangenderne og 1 stk. Nordisk Flex-Line Suspension System™ (NFSS™), der vil blive forklaret nedenfor. 

Et udsøgt materialevalg og en række geniale designløsninger har således gjort det muligt at nå dette næsten umulige mål, som samtidig sætter helt nye standarder for markedets letteste telte. Inderteltet er 220 cm. langt og op til 85 cm. bredt og højden er 70 cm, så der er rent faktisk forbavsende meget plads i inderteltet, når man tager den ekstremt lave vægt i betragtning. Apsis er op til 40 cm. bred og 250 cm. lang, så der er plads til både støvler (som alternativt kan placeres i det lille apsisområde i teltets fodende), rygsæk og brug af kogegrej, så der inde fra teltet kan laves mad eller koges kaffe i møgvejr. Her anbefales det, at man benytter den medfølgende tarpstang og løfter døren op, hvilket øger det overdækkede areal betragteligt.

Lofoten 1 ULW rejses med en enkelt stang, som Nordisk selv har udviklet, hvilket har gjort det muligt at få ledlængden på denne specielle ULW Lite™ Alu -stang ned på imponerende 20 cm. med en diameter på 7,5 mm. Samme materiale er brugt til den korte stang i fodenden (som bidrager til ekstra plads i både indertelt og apsis) og tarpstangen, hvor begge kan udelades, hvis der skal spares mest mulig vægt.

Inderteltet, som på varme og tørre sommernætter i øvrigt kan rejses alene og endvidere justeres i bredden, entreres gennem den store sideindgang med separat myggenetspanel og er fremstillet af en ekstrem let og åndbar 26 Denier Nylon Rip-Stop. Bunden er af en PU-belagt ripstop-nylon, som tåler et vandsøjletryk på minimum 3.500 mm.

Det unikke oversejl er af en blot 7 Denier(!) ekstremt tætvævet Nortech™ T-NY -mikrofibernylon med ripstop-struktur, som både udvendigt og indvendigt er silikonebelagt (én gang indvendigt og to gange udvendigt) for at gøre materialet vandtæt og riv- og slidstærkt! Materialet vejer en bagatel af 26 gram/m2 og modstår et konstant vandsøjletryk på >1.600 m2, hvilket er alt, alt rigeligt! For når et materiale (jf. DIN-normen) modstår et vandsøjletryk på over 1.200 mm. er det at betragte som værende 100% vandtæt. Og nogle billige telte kan måske honorere dette - i hvert fald som nye - men erfaringen viser, at efter kort tids brug, vil de billige tekstiler hurtigt miste deres vandtætte egenskaber pga. det ringe materialevalg og den dårlige belægning af materialet. Dette sker ikke for silikonebelagte tekstiler!

De regulerbare ventiler på hver side af oversejlet optimerer luftgennemstrømningen og sørger for den optimale ventilation i teltet, så det rette klima opnås og kondensdannelsen minimeres mest muligt.

Den seneste innovation fra Nordisk er et pålideligt og stærkt ophængningssystem, kaldet Nordisk Flex-Line Suspension System™ (NFSS™), mellem indertelt og oversejl, som ofte er det ømme punkt på disse ekstreme letvægtstelte med løst oversejl. NFSS™ er udviklet for at sikre både styrken og fleksibiliteten, når inderteltet hæftes til oversejlet. Ved anvendelsen af superlette og kompakte materialer med stor brudstyrke, opnås samme fordele som på ophængene i de traditionelle fjeldtelte, og samtidig sikrer dette ultrastærke NFSS™ -system, at du kan føle dig tryg i dit lille telt, når du er afsted på de krævende ture i det fri. Det holder bare!

Det maksimale brudpunkt på det elastiske system er styret af et smart og patenteret loop-system, som styrer graden af fleksibilitet via en bremse på den indbyggede rebsnor af drønstærkt Dyneema. Den fleksible O-ring af silikone kan ikke gå i stykker, så den bærende rebsnor vil altid blive holdt på plads, hvormed styrken i teltets grundkonstruktion opretholdes. Systemet er justerbart, så du hjemmefra kan reducere eller forlænge ophængningssystemet efter de individuelle behov.

Nordisk Lofoten 1 ULW er et telt for gramjægeren og feinschmeckeren, for hvem kun det letteste og mest kompakte er godt nok. Et suverænt telt til cykelturen, adventure-race og ultralette trekking-ture, hvor det ikke fylder mere, end at det kan ligge i inderlommen på jakken - og det er ikke engang løgn!

Lofoten 1 ULW leveres i praktisk pakkepose, og hvis det ønskes, kan der tilkøbes et topersoners indertelt, der passer i helt samme oversejl.

Læs mere

Læs mindre

Specifikationer

Antal sovende personer: 1
Antal bærende stænger: 1
Vandsøjletryk, oversejl : 1600 mm
Vandsøjletryk, bund : 3500 mm
Mål, indertelt (H x L x B): H: 70 / L: 220 / B: 55/40 cm
Mål, ydertelt (H x L x B): H: 80 / L: 250 / B: 75/55 cm
Myggenet: Ja
Vægt, minimum : 490 gram
Pakkevolumen, diameter: 11 cm
Pakkevolumen, længde: 22 cm
Produktfamilie: Addiction
Type: Tunneltelt
Vægt, kategori: 0,5-1 kg
Vægt: 565 g
Bund:
Ripstop Nylon
Indertelt:
26 D Nylon Ripstop
Oversejl:
7 D Nortech™ T-NY Ripstop Nylon
Stænger:
ULW Lite™ Aluminum

Fragt & retur

Levering

Bestil i dag - leveret i morgen!

Læs mere
Returnering

Du har altid 30 dages returnering!

Læs mere
Fragt

Flere leveringsmuligheder!

Læs mere

Produktet er tilføjet kurven

Lagerstatus

Prismatch

Log ind

Glemt password?