Mountain Hardwear Super Chockstone™ Hooded Jacket

  • Med en vægt på blot 402 gram (størrelse medium), er Mountain Hardwear Super Chockstone™ Hooded Jacket blandt markedets absolut letteste soft shells med hætte.

    Her er tale om en tynd og ekstremt strækbar jakke, fremstillet af Mountain Hardwears eget Chockstone™ Doubleweave, som er et dobbeltvæv bestående af 91% nylon og 9% elasthan. Denne DWR (Durable Water Repellency) -behandlede metervare er vindresistent, super åndbar og samtidig så vandresistent, at den tager en smule smudsregn.

    Således er Super Chockstone™ Hooded Jacket en oplagt turmakker på klatreturen, fjeldturen, turen på mountainbiken og alle andre udendørsaktiviteter, hvor man kan have gavn af en ekstremt let, vind- og vandresistent jakke, der i sandhed ikke fylder ret meget i rygsækken!

    Mountain Hardwear Super Chockstone™ Hooded Jacket er forsynet med robust frontlynlås med stormflap bag, så den kolde vind ikke finder ind. Øverst sørger en foring af blødt Micro-Chamois™ for, at lynlåsen ikke kommer i kontakt med hagepartiet.

    På fronten er der fundet plads til to velplacerede og lynlåslukkede stiklommer og en enkelt brystlomme. Den tætsiddende hætte giver god varme på de kølige og blæsende dage, og den er skåret så tilpas tæt, at den ikke generer, hvis der bruges klatre- eller cykelhjelm.

    Ærmeafslutningerne er kantforstærkede, og der er mulighed for sammensnøring i livet ved hjælp af en delikat, enhåndsbetjent snorelås.

    De faconsyede ærmer og skulderpartier, kombineret med det ekstremt strækbare materialevalg, sikrer en pasform og en bevægelsesfrihed ud over det sædvanlige!

    Sammenfattet betyder det, at vi har meget store forventninger til denne ultralette soft shell. Anvendelsesområdet er bredt, designet er fedt og prisen er fornuftig - mit hjerte, hvad vil du mere?

  • Vægt:
    (M)389,00 gram

    Materiale:
    Chockstone™ Doubleweave
    91 % Nylon
    9% Elastane