Klättermusen Misty Pants

  • Svenske Klättermusen var de første, der anvendte et let og strækbart soft shell-materiale til fremstillingen af funktionelle klatrebukser. Det skete tilbage i 1992 og modellen hed 8+, naturligvis opkaldt efter en klatrerutes sværhedsgrad. Her var tale om en anderledes klatrebuks i en klar grøn farve med meget gule knæ, men trods den spøjse farvesammensætning indså de inkarnerede klatrere hurtigt materialets åbenlyse fordele, medens de fleste andre trak på smilebåndet af de spøjst udseende bukser. Salgssuccesen var bestemt ikke umiddelbar, men Klättermusen var af den overbevisning, at et materiale, der føltes så komfortabelt og var så funktionelt måtte slå igennem på den lange bane - og de havde ret!

    Misty Pants er en meget alsidig buks, som er meget velegnet til klatring, vandring og alle mulige sommeraktiviteter.

    Og Misty Pants sidder fantastisk godt. Denne sublime komfort skyldes dels, at Misty Pants er skåret med en helt fantastisk pasform og dels, at de er fremstillet af det fænomenale WindStretch®, som Klättermusen selv har udviklet. Dette suveræne tekstil består af 70% tekstureret og drønstærk nylon, 20% polyester og 10% Spandex® og denne materialesammensætning resulterer i en meget let, blød og super strækbar metervare, som føles rigtig, rigtig lækker at have på. WindStretch® er selvfølgelig grundigt DWR-behandlet (Durable Water Repellency) uden brug af miljøskadeligt brug af fluorocarbon og PFOA (perfluoroctansyre).

    Som det kendes fra de kraftigere skalbukser fra Klättermusen, er Misty Pants ekstra forstærket henover de formsyede knæ og på bagdelen med en pålamineret Duracoat™, der bare ikke er til at slide op!

    Misty Pants åbnes og lukkes med en indvendig knaplukning og en smart dobbelt lynlås, ganske som vi kender det fra de klassiske tyske tømrerbukser. Buksen er endvidere udstyret med en enkelt lynlåslukket baglomme, to dybe stiklommer og en lynlåslukket lårlomme til de småting, man måtte medbringe og som man hurtigt skal kunne komme til. Denne lomme er udstyret med en indvendig stretch-lomme til mobiltelefonen.

    Klättermusen Misty Pants kan snøres til nederst ved hjælp af en smart enhåndsjusterbar snorelås. Den lille krog - som helt kan afmonteres - holder buksebenet fikseret til støvlens eller skoens snørebånd, hvis det ønskes.

    Valkyrien Mist var Odins eneste tjener. Hendes opgave var at sørge for forplejningen af krigerne i Valhalla. Klättermusen har så tilføjet et Y i navnet for ikke at støde deres tyske kunder!

    Læs mere om Klättermusen her >>>

  • Vægt:
    (50 / M)440,00 gram

    Materiale:
    WindStretch® Nylon
    70% Polyamide
    20 % Polyester
    10% Elastane.

    Forstærkning:
    Duracoat™