Haglöfs Rando Flex Pant

  • Haglöfs Rando Flex Pant er en fantastisk buks, som egner sig fortrinligt til det mest krævende trekking, mountaineering eller alpin klatring i det koldere miljø, hvor komfort og åndbarhed prioriteres højere en absolut vandtæthed. Materialevalget er i særklasse og pasformen er suveræn!

    Rando Flex Pant er fremstillet af Haglöfs' eget FlexAble® - soft shell, som er et bomstærkt og strækbart tekstil, hvilket sikrer en virkelig fin bevægelsesfrihed. Ydersiden består af 58% polyester, 36% nylon og 6% elastan, medens indersiden er af en blød og lækker, fugtspredende polyester, der samtidig bevirker, at man ikke behøver at have meget andet end et par lange uldne underbukser under til vinterbrug. Metervaren er desuden meget vindtæt og vandresistent.

    Haglöfs Rando Flex Pant holdes effektivt på plads omkring støvlen pga. den indvendige gamache, der griber godt fast om støvleskaftet. Da denne gamache er elastisk, og buksebenets vidde kan udvides ved hjælp af en lynlåslukket kile på bagsiden, passer Rando Flex Pant til alle støvler, lige fra de store bjergstøvler til mere traditionelle klatrestøvler.

    Indvendigt ved ankelen er Haglöfs Rando Flex Pant ekstra forstærket med det nærmest uopslidelige Keprotec® fra Schoeller®, hvis blanding af Cordura® og Kevlar® giver god slidstyrke mod de store bjergstøvler eller de skarpe skikanter.

    Rando Flex Pant er udstyret med to lynlåslukkede stiklommer og en ditto baglomme, som alle entreres gennem vandresistente lynlåse. Derudover muliggør en lang lynlås på siden af lårene ventilation på de dage, hvor aktivitetsniveauet (ganske som vejret) er skiftende. Bukserne åbnes og lukkes med lynlås og dobbelt knaplukning og de elastiske seler kan hurtigt afmonteres, hvis blot man vil gøre brug af det integrerede bælte. Bukselinningen er lavet med en flad profil, der gør den dejlig blød og behagelig og som bevirker, at man ikke får den snærende fornemmelse omkring livet.

    Alt i alt er Haglöfs Rando Flex Pant simpelthen en perfekt buks til de krævende udendørsaktiviteter i vinterhalvåret. Som skibuks suppleres den blot med et par lange underbukser.

  • Vægt:
    660,00 gram

    Materiale:
    FlexAble™

    Forstærkning:
    Schoeller® Keprotec® Kevlar®