Lundhags Njeeru Pants

  • De fleste kender nok svenske Lundhags for deres fantastiske bukser. De kraftige Authentic Pants har gennem de seneste par år været Lundhags mest solgte model, og nu er sortimentet blevet udvidet med disse spændende Njeeru Pants.

    Ganske som Lundhags øvrige trekkingbukser er denne Njeeru Pants primært fremstillet i Lundhags eget vindresistente og meget åndbare, DWR-imprægnerede LPC, som er Lundhags' egen bomuld/polyester-vævning, der består af 65% polyester og 35% bomuld - altså en direkte udfordrer til Fjällrävens populære G-1000® -væv!

    LPC (Lundhags PolyCotton) sikrer en god varmeregulering og superb ventilation, ligesom mikroklimaet mellem de forskellige tøjlag forbedres. Åndbarhed, smidighed, vindtæthed, stor riv- og slidstyrke og effektiv UV-beskyttelse kombineret med tekstilets tætte struktur, resulterer i et uovertruffent tekstil til alle de, som ønsker at være ude i al slags vejr, året rundt. Materialet kan efter behov imprægneres med enten Granger's 30° Proofer eller Fjällrävens Greenland Wax for at styrke de vind- og vandresistente egenskaber.

    For at øge den generelle komfort og bevægelsesfriheden, er områderne omkring skridtet, de formskårede knæ, øverst på bagdelen og ved hofterne af et smidigt, strækbart og vejrresistent materiale, hvis dynamiske egenskaber holder hele produktets levetid.

    Indersiderne af de formsyede ben er nederst forstærket med en slidstærk Cordura®, der tager sliddet fra de store bjergstøvler og det ufremkommelige terræn. Den særlige Boot-Loc™ funktion omkring ankelen sikrer ved hjælp af reguleringsmuligheden med selvlåsende spænde og den integrerede metalkrog en tæt overgang mellem buks og støvle - og det fungerer bare!

    Lundhags Njeeru Pants er forsynet med et par praktiske stiklommer og en rummelig, lynlåslukket og velplaceret lårlomme på hvert ben til kort, kompas etc. Disse lårlommer er nemme at komme til og placeringerne gør, at lommernes indhold ikke vil genere under vandring. Og bag fronten af disse lårlommer er der fundet plads til en lille lynlåslukket lomme til småting - den entreres vertikalt og den anden horisontalt.

    En rigtig lækker, robust og velsiddende buks med mange fine og velovervejede detaljer!

    We have seen the seasons change for almost 80 years. We know that the Nordic climate puts high demands on our products. Our jackets and pants have endured wear from rocks and frozen crust. During winter, spring, summer, fall and everything in between. We know what works and what doesn't. Each seam and every part has a function, and all details serve a purpose. Just like in nature. We know what it takes to experience nature - in any weather, all year round.
    -Lundhags

  • Vægt:
    (52 / L)600,00 gram

    Materiale:
    LPC
    65 % Polyester
    35 % Cotton

    Forstærkning:
    500 D Cordura® Nylon

    Materiale, vægt pr. m2:
    205 gram