Lundhags Authentic Pants Women

  • De fleste kender nok svenske Lundhags for deres fantastiske bukser, og den prisvindende Traverse Pants Women har gennem de senere år været Lundhags mest solgte buks - men nu er der kommet en optimeret version af Traverse Pants Women i form af denne Authentic Pants Women.

    Ganske som Traverse Pants Women er denne Authentic Pants Women primært fremstillet i Lundhags' eget vindresistente og meget åndbare, DWR-imprægnerede LPC Eco™, som er Lundhags' egen bomuld/polyester-vævning, der består af 65% polyester og 35% organisk bomuld - altså en direkte udfordrer til Fjällrävens G-1000® -væv!

    LPC (Lundhags PolyCotton) Eco® sikrer en god varmeregulering og superb ventilation, ligesom mikroklimaet mellem de forskellige tøjlag forbedres. Åndbarhed, smidighed, vindtæthed, stor riv- og slidstyrke og effektiv UV-beskyttelse kombineret med tekstilets tætte struktur, resulterer i et uovertruffent tekstil til alle de, som ønsker at være ude i al slags vejr, året rundt. Materialet kan efter behov imprægneres med enten Granger's 30° Proofer eller Fjällrävens Greenland Wax for at styrke de vind- og vandresistente egenskaber.

    For at øge den generelle komfort og bevægelsesfriheden, er bagdel og områderne omkring de formskårede knæ af det smidige og strækbare Schoeller® Dynamic®, der er en meget slidstærk og vandafvisende metervare, hvis dynamiske egenskaber holder hele produktets levetid.

    De sømløse indersider af benene nederst er forstærket med en 500 Denier Cordura® Nylon, der tager sliddet fra de store bjergstøvler og det ufremkommelige terræn. Den særlige Boot-Loc™ funktion omkring ankelen sikrer ved hjælp af den elastiske og knaplukkede reguleringsmulighed og den integrerede metalkrog en tæt overgang mellem buks og støvle - og det fungerer bare!

    Lundhags Authentic Pants Women er forsynet med et par praktiske stiklommer og en rummelig, lynlåslukket og velplaceret lårlomme på hvert ben til kort, kompas etc. Disse lårlommer er nemme at komme til og placeringerne gør, at lommernes indhold ikke vil genere under vandring. Og bag disse lårlommer er der fundet plads til en lynlåslukket ventilationsåbning med mesh-for, så du kan regulere graden af ventilation ved skiftende aktivitetsniveau.

    En meget gennemført og aldeles velsiddende fjeldbuks til krævende friluftsliv!

    We have seen the seasons change for almost 80 years. We know that the Nordic climate puts high demands on our products. Our jackets and pants have endured wear from rocks and frozen crust. During winter, spring, summer, fall and everything in between. We know what works and what doesn't. Each seam and every part has a function, and all details serve a purpose. Just like in nature. We know what it takes to experience nature - in any weather, all year round.
    -Lundhags

  • Vægt:
    (40)565,00 gram

    Ydermateriale:
    LPC Eco™
    65 % Polyester
    35% Organic Cotton
    Schoeller® Dynamic®

    Forstærkning:
    500 D Cordura® Nylon