Klättermusen Dvalin Pants

  • Dvalin Pants er det lidt mere tætsiddende alternativ til de populære Gere 2.0 Pants.

    Og lang - meget lang tid er gået, siden Klättermusen indledte jagten på det perfekte tekstil til den perfekte outdoor-buks. Faktisk skulle der mere end 5 år med intens produktudvikling og benhårde tests, såvel sommer som vinter, førend et tilfredsstillende resultat forelå. Og tro os: Det har i sandhed været ventetiden værd!

    Den tekniske Klättermusen Dvalin Pants er en super alsidig buks til alle former for friluftsliv! En super velsiddende og ekstrem slidstærk fjeldbuks fremstillet i Klättermusens eget DWR (Durable Water Repellency) -behandlede Oculus™, der er en uhørt slidstærk, tekstureret og blød nylonvævning med en overflade, som nærmest minder om en lækker kanvas. Men sammenlignet med et par luksusjeans er Dvalin Pants fantastisk strækbar, yderst vindresistent og nærmest uopslidelig - eller som Klättermusen selv beskriver dem: 5 gange stærkere, 5 gange så hurtigtørrende og 10 gange så vindtæt!

    Den specielle krympning af tekstilet, som gør stoffet meget strækbart, gør det samtidig praktisk talt 100% vindtæt. Metervaren vejer 275 gram/m2, hvilket får en størrelse medium til at veje 535 gram. Så Dvalin Pants er msåke ikke den letteste buks på markedet, men til gengæld er det en fantastisk gedigen buks til langt de fleste former for friluftsliv som almindelig vandring, klatring eller krævende fjeldbrug året rundt - for også om vinteren vil du virkelig sætte pris på Dvalin Pants vindtætte og åndbare egenskaber.

    Klättermusen Dvalin Pants er forsynet med to dybe stiklommer med stretch-for, en sikkerhedslomme bag den ene stiklomme og en praktisk lynlåslomme på hvert lår, der er placeret, så man kan komme ordentligt til dem. De to lårlommer entreres gennem meget gedigne YKK® -lynlåse, der ikke fryser fast, og de store gummihængere (som naturligvis er udformet som Klättermusens logo) på alle lynlåsene  gør det nemt at åbne og lukke lommer og lynlåse. I den højre lårlomme er der fundet plads til en ekstra lomme til fx mobiltelefonen, så den ikke ligger og skramler rundt med det øvrige indhold.

    De to baglommer, som er udstyret med ekstra kantforstærkning, er tilpas dybe og er, ganske som stiklommerne på fronten, foret med et blødt stretch-materiale.

    Dvalin Pants fantastiske bevægelsesfrihed skyldes dels materialets strækbare egenskaber, men også de faconskårede ben og formsyede knæ er med til optimere pasformen og den uhæmmede bevægelsesfrihed.

    Bukselinningen er foret med en blød og komfortabel mikrofiber og åbnes og lukkes med knaplukning og lynlås. Den er naturligvis forberedt til bælte, og to af bælteløkkerne er ekstra forstærket, så du trygt kan fastgøre ekstra udstyr som fx lommelygte eller dolk. Endvidere er der monteret en enkelt D-ring, ligeledes med henblik på fastgørelse af forskelligt udstyr, man hurtigt skal kunne komme til. Indvendigt findes et navneskilt, så buksen kan komme tilbage til sin rette ejermand, dersom den skulle bortkomme.

    Klättermusen Dvalin Pants er udstyret med en lynlåslukket kile nederst omkring ankelen, så buksen passer udenpå alle typer fodtøj - også de store bjergstøvler. Og så er der selvfølgelig ekstra kantforstærkning nederst, hvor sliddet er størst.

    En fantastisk velsiddende og slidstærk buks, som vi tror, bliver en ligeså stor succes som de efterhånden legendariske Gere 2.0 Pants.

    I den nordiske mytologi var Durin og Dvalin de to dværge, der til Odins sønnesøn, Svafrlami, smedede sværdet, Tyrfing, som skinnede og lyste som var det lavet af ild.

    Læs mere om Klättermusen her >>>

  • Vægt:
    (50 / M)535,00 gram

    Materiale:
    Oculus™
    95% Recycled Polyamide
    5% Elastane

    Materiale, vægt pr. m2:
    275 gram