Fjällräven Nikka Trousers Curved Women

  • Denne model er blevet særdeles populær, for de piger (og vores personale), der har prøvet den i butikkerne, har været overbevist med det samme!

    Fjällräven Nikka Trousers Curved Women er en teknisk trekking-buks, hvor man på en vellykket måde har forenet et smidigt og vejrresistent stretch-materiale med det legendariske G-1000®. Dette resulterer i en buks med fantastisk god bevægelsesfrihed, en flot, feminin pasform og rigtig god slidstyrke, hvilket gør Nikka Trousers Curved Women til en oplagt buks til vandring i kuperet terræn, hvor bevægelsesfriheden i denne buks er slående. Den sidder fantastisk godt på pigerne - også de meget slanke!

    Såvel bagdel som knæ er formsyet for at øge pasform og bevægelsesfrihed, og netop disse områder er - sammen med indersiden af benene, hvor sliddet er størst - af G-1000®, som består af 35% bomuld og 65% genindvundet polyester. En super åndbar blanding, der samtidig besidder nogle fantastiske vindafvisende og vandresistente egenskaber.

    Læs mere om Fjällräven G-1000® her >>>

    Disse egenskaber kan finjusteres ved den rette behandling med Greenland Wax, der gnides og herefter varmes ind i stoffet med fx et strygejern. Således er det også muligt at behandle stoffet lige nøjagtigt der, hvor man ønsker maksimal vandresistens, fx henover knæene, på bagdelen og på lårene, altså de mest udsatte steder, hvor sliddet er størst.

    Det strækbare bagstykke på Nikka Trousers Curved Women er skåret en smule højere end forstykket, hvilket er en fordel, både når du bærer rygsæk og når du bøjer dig fremefter. De traditionelle søm på indersiden af benene er erstattet af et separat midterstykke, så slidtagen nedsættes og komforten højnes.

    Nikka Trousers Curved Women er udstyret med en lynlåslukket stiklomme på hver side, på højre lår findes en rummelig, knaplukket kortlomme med en mindre inderlomme til fx kompas og på venstre lår sidder en lidt mindre, knaplukket lomme til fx mobiltelefon eller gps'eren. Og så er benlængden rå, så buksen kan tilpasses præcist til den enkelte, enten ved indvendigt ombuk eller decideret afkortning.

    Sådan!

    Ideen, der startede en national bevægelse
    Efter moden overvejelse har vi valgt at tage det gamle, hæderkronede Fjällräven tilbage i vort sortiment. Først og fremmest fordi, deres produktlinje de senere år er blevet meget interessant, bl.a. med deres flotte retro-design på en række produkter, men også fordi deres beklædning i den legendariske G-1000® og de klassiske bomuldsskjorter fortsat er efterspurgt - og med god grund! 

    Historien om Fjällräven starter tilbage i 1950, hvor Åke Nordin - en ung knægt på 14 år fra Örnsköldvik i Nordsverige med stor interesse for friluftsliv - ville begive sig på en længere fjeldvandring. Han havde dog store problemer med datidens rygsække, da de føltes som små, pæreformede tasker med et for ringe bæresystem, hvor for meget af vægten sad som en byrde lige over bagdelen.

    Den unge Åke tog sagen i egen hånd og byggede en ramme af træ, der gav en langt bedre aflastning og vægtfordeling, således bærekomforten dels blev langt bedre og dels gjorde det muligt at bære tungere oppakning.

    De følgende år fik flere og flere øjnene op for denne rammerygsæks fortræffeligheder, og til sidst blev behovet så stort, at Åke Nordin i 1960 startede virksomheden, der blev døbt Fjällräven. Firmanavnet skyldtes Åkes store beundring for det lille rovdyr, der lever på de barske, svenske fjelde og som tilpasser sig naturens luner og årstidernes skiften. 

    Det startede i et lille kælderrum i Örnsköldvik, men i dag har Fjällräven markedsandele i det meste af verden. Og grundideen er den samme som den var for snart 50 år siden, nemlig at kunne tilbyde funktionel beklædning og udstyr, der gør oplevelserne på turene i det fri større.

    Og stedse arbejder Fjällräven på nye innovative designløsninger, forbedrede materialer og i det hele taget med fokus på funktionalitet og lav vægt. Alle faktorer, der giver dig større frihed, når du færdes i det fri.

    Se vort udvalg af Fjällräven her >>>

    www.youtube.com/embed/IK6Qv6mo-6I

  • Vægt:
    (38)405,00 gram

    Materiale:
    63% Polyamide
    11% Elastane
    26 % Polyester

    Forstærkning:
    G-1000® Original
    65% Recycled Polyester
    35 % Cotton