5.11 Ripstop TDU Pants Short

  • Ripstop TDU Pants Short fra amerikanske 5.11 er en relativ let men fantastisk slidstærk buks, som dels er oplagt til en bred vifte af forskellige friluftsaktiviteter og dels til fritids- og rejsebrug i al almindelighed.

    5.11 Ripstop TDU Pants Short er fremstillet i en let polyester/bomuldsblanding (65%/35%) i en stærk ripstopkvalitet med ekstra forstærkninger på knæ og bagdel. Denne materialesammensætning forener på fornem vis en høj grad af komfort med rigtig god vindresistens. Og da buksen er behandlet med den velfungerende HT Teflon® Wear Resistant Finish, forstærkes markant dels de vandresistente egenskaber såvel som de smuds- og snavsafvisende ditto.

    Buksen åbnes og lukkes med de gennemprøvede Prym® -knapper og robust lynlås. Ripstop TDU Pants Short er udstyret med et par velplacerede, Velcro® -lukkede lommer, to ligeledes Velcro® -lukkede baglommer og to åbne stiklommer på fronten. Bælteløkkerne er ekstra tykke, så de holder til selv de kraftigste bælter. Hvis det ønskes, kan buksebenet nederst strammes til vha. af sammensnøringen i løbegangen.

    At der her er tale om en slidstærk buks, som skal kunne holde til lidt af hvert, bevises af det imponerende stykke syarbejde, hvor man har syet stoffet med hele 10 sting pr. tomme og en ekstra kraftig tretråds konstruktion. Af andre eksempler kan nævnes, at bælteløkkerne er dobbeltsyet med sømforstærkninger i alle hjørner, åbningerne ved baglommerne er krydsforstærket og sidesømme, gylp, frontsyninger og bagdel er alle dobbelt- eller tredobbeltsyet og sømforstærket.

    Således er 5.11 Ripstop TDU Pants Short en meget, meget lækker og yderst velsiddende buks - og tilmed til en absolut rimelig pris!

    Amerikanske 5.11 fremstiller funktionelt og uhyre slidstærkt beklædning og udstyr. En del af produkterne henvender sig primært til politistyrker, militær og brandfolk, hvor en høj grad af pålidelighed og gennemtænkte detaljer er essentielt for den rette arbejdsbeklædning, men med det grundlæggende princip, der hedder ekstrem stor slidstyrke og en rigtig god kvalitet til en fornuftig pris, er en anden linje af produkterne også særdeles interessante til forskellige former for friluftsbrug.

    Og firmaet har netop derfor gennem de senere år opnået en meget stor popularitet bland den civile del af befolkningen, der netop har fået øjnene op for mærkets meget store kvaliteter til friluftsbrug i al almindelighed.

    Og inspirationen til firmanavnet er da også hentet i klatreverdenen, hvor 5.11 er en sværhedsgrad med henvisning til Yosemite Decimal System. Her listes ruterne fra 5.0 som den letteste til 5.10, der er meget svær - og 5.11 er altså så endnu mere krævende! Officielt er 5.11 defineret som den rute, man efter inspektion anser som værende tæt på umulig, men som til tider alligevel lykkedes få at gennemføre!

  • Vægt:
    (M)670,00 gram

    Materiale:
    65 % Polyester
    35 % Cotton