Kontakt / ContactLog inOpret profil / Create profileAproposHandelsbetingelser / TermsØnskeliste / Wish listIndkøbskurv / Basket
Til forsiden / Front page
Til forsiden / Front pageNye produkter / New productsFriluftslageret Explore KlubBusiness to BusinessUdsalg / Sale
WOMEN'S MEN'S FODTØJ RYGSÆKKE TELTE SOVEPOSER KOGEGREJ NAVIGATION KLATREGREJ VINTERSPORT REJSETILBEHØR
e-mærket - dit sikkerhedsnet / e-mark - for your security Sikker betaling / Secure payment

LÆS MERE OM...

HISTORIEN BAG OAKLEY

For at få en idé om, hvordan Oakley-eventyret startede, skal vi spole filmen tilbage til sommeren 1971 og finde Orange County, CA, i USA.

En skør opfinder traver rundt i sit garagelaboratorie med hovedet fuld af gode ideer og alt for få midler. Han river sig i håret og kigger bedrøvet på sin gyldenbrune labrador, Oakley, der smiler tilbage med et håbefuldt blik og tungen dinglende ud af munden. Oakleys ejer, Jim Jannard, havde svært ved at forstå den daværende industris begrænsninger og standarder og besluttede derfor at tage sagen i egen hånd, hvis noget skulle ændres. Målet var i store træk at designe og producere noget, der ikke bare så godt ud, men også virkede efter hensigten.

Jims første opgave var at udvikle en ny type gummihåndtag til motocrosscykler. En verden, der kun indeholdt cylindriske gashåndtag i et tarveligt gummimateriale, skulle nu præsenteres for ergonomi og materialer, der faktisk både egnede sig og så bedre ud. Prototypen fangede straks de professionelles opmærksomhed. Det nye design og gummimaterialet, Unobtainium®, så lækkert ud og virkede fremragende - også selvom det blev vådt! Denne hjemmebryg blev starten på hans lille firma, der kæmpede for overlevelse i et barskt og konservativt miljø. Maskotten, den lille labrador, inspirerede Jim til firmanavnet, Oakley. Og så var de i gang!

Det næste udviklingsprojekt var det, vi i dag kender som en O Frame® -goggle med en perfekt kurvet linse i Lexan®. En fantastisk type linse, der dengang - som noget nyt - gav professionelle MotoX PRO racere som Jeff Ward, Mark Barnett, Ricky Johnson, Johnny O’Mara og Marty Smith et federe look, et optisk korrekt, overlegent udsyn og præcist den beskyttelse, de havde længtes efter i årevis. Over hele linjen var der `thumps up´ og blå stempler, så det gav Jim og Oakley endnu mere blod på brillestangen, og de fortsatte ufortrødent med udviklingsprojekterne.

Snart kom sportssolbrillen på tegnebordet. Skeptikere og markedets førende fabrikanter af solbriller stod nærmest i kø for at skyde med skarpt tilbage. En blanding af gammelt og nyt blev koblet sammen til innovationen, Eyeshades®. Et design, der revolutionerede solbriller worldwide og samtidigt gav Oakley mulighed for at koble accessories og andet merchandise på. Succesen efterlod ikke megen kritik fra de konkurrerende fronter!

I året 1984 var der for alvor stelforbindelse med omverdenen, og Jim fik Greg Lemond, hattrick-vinderen fra Tour de France, til at hjælpe sig med designs og sætte fokus på praktiske behov i brillerne. Elitecyklister som Scott Tinley, Mark Allen og Lance Armstrong viste snart deres interesse, da de netop krævede briller, der kunne matche deres behov for styrke, aerodynamik og beskyttelse som det var tilfældet med Eyeshades®.

Oakleys briller blev efterhånden kendt som `små opfindelser forklædt som kunstværker´ og efter årtiers innovation førte dette til hundredvis af velfungerende, højteknologiske løsninger, der på verdensplan siden er blevet patentbelønnet mere end 540 gange! I dag, med godt 40 år på bagen, er Oakley synonymt med brilleløsninger til dem der ikke vil gå på kompromis. Ved at forsyne de professionelle atleter, hæves kreativitetsniveauet, hvilket i sidste ende kommer alle os andre dødelige til gavn. Oakley leverer det uventede, når højteknologien og designerkunsten smeltes sammen.

Vi kunne fortælle den ene solstrålehistorie efter den anden ud fra Oakleys iøjnefaldende sortiment. Om banebrydende produkter, der efter lang tids produktudvikling endeligt får set dagens lys. Om ekstremsportens kulturer, som konstant præger Oakleys design og udvikling. Om de ekstremt høje krav, der stilles til udstyret, som matcher sporten og naturens forhold, fx i form af briller, der yder og tilpasser sig optimalt. Så det gør vi!

Og meget apropos tilpasse, så var det Oakley Blades®, der var de første customizable solbriller på Moder Jord. En revolutionær opfindelse, som tilgodeser alles behov under alle forhold, blandt andet med et hav af forskellige linser, heriblandt Transitions® -linser, også kaldet Photochromic, der aktiveres når lysniveauet ændrer sig.

I starten af 90'erne udfordrede Jim Jannard sine ingeniører i optisk teknologi. De fik til opgave at lave verdens letteste brille med de bedste optiske egenskaber. Ingeniørerne jokede og spurgte, om den så skulle veje `next to nothing?´, hvorpå Jannard svarede, at den skulle veje `less than nothing´! Deraf navnet Sub Zero® -serien med en latterlig vægt på kun 0,69 oz, hvilket svarer til en god bid under 20 danske gram! Verdens letteste solbrille var født!

Den første solbrille, der udelukkende er produceret ved hjælp af 3D CAD/CAM er den populære Eye Jacket®. Denne fremgangsmetode gav Oakley nye muligheder for at skabe en unik linsegeometri, XYZ Optics®, der er optisk korrekt langs hele linsens horisontale og vertikale akse. En præcis og uberørt måde at anskue verden på fra alle vinkler. En teknologisk genistreg dekoreret med hele fem patent awards.

Eye Jacket® forener tidløst design, komfort og beskyttelse med sport performance, der både tilgodeser sportseliten og den almindelige bruger på gaden.

De fleste ekstreme sportsgrene deler mindst to elementer: Sved og fart! Oakleys High Definition Optics®, forkortet HDO®, hjælper cyklister som George Hincapie i de små marginaler ved at levere Racing Jacket® med et krystalklart overblik og perfekt airflow, så linsen ikke dugger når rivalerne skal overhales. Racing Jacket® er desuden bygget i et design, som bryder vindmodstanden som et samuraisværd.

Når solens stråler blinker som stroboskoplys imellem træerne på landevejen eller står lige i skudlinjen for pro-golfspillere som Annika Sorenstam, der bevæger sig fra første hul til greenen, er det en Half Jacket® med Plutonite® -linser, der filtrerer de forstyrrende elementer væk. Igen med mulighed for lynhurtigt linseskift hvis forholdene ændrer sig drastisk. Den halve ramme betyder, at der ikke er noget, som blokerer visuelt nedefter - en egenskab, der især gavner cykelsport og løb!

I midten af 90'erne var der ikke den store skulpturelle kunst at spore hos verdens førende brillefabrikanter. Det metal, der blev brugt var både tungt og svært at forme, så det kunne sidde tæt til ansigtet. Fleksibilitet var slet ikke på tale. Dette lavede Oakley selvfølgelig om på ved at blande titanium og aluminium. Et forhold, de kalder for X Metal®. Verdens første 3D formede all-metal briller i X Metal® var blandt andre basketballfænomenet Michael Jordans foretrukne.

Se hele vort sortiment fra Oakley her >>>

Copyright 2009 © FriluftslageretÅbningstider / Open timesTilmeld nyhedsbrev / Subscribe to newsletterRejser / TripsPrint side / Print page
Vi støtter kampen mod kræft / We support the fight against Cancer