E-MÆRKET ER TILDELT FRILUFTSLAGERET.DK
Det er ikke uden en vis stolthed, vi kan oplyse, at Friluftslageret.dk fra den 31. august 2004 har opnået retten til at bruge e-mærket. Vi har truffet beslutningen om at ansøge om e-mærket, fordi vi mener, det er vigtigt at vise seriøsitet og at komme utrygheden omkring handel og færden på Nettet til livs.
Etik - vejen til en bedre bundlinie
På Internettet er det ofte svært at skille fårene fra bukkene. Hvilke netbutikker er seriøse, og hvilke er mindre fine i kanten? Det kan være svært at afgøre for den almindelige forbruger, men det er der råd for nu. Løsningen hedder e-mærket.
På samme måde, som Ø-mærket er forbrugerens signal om en ægte økologisk vare, står e-mærket for sikker, korrekt og etisk forsvarlig handel og færden på Internettet.
For at få e-mærket, skal visse krav opfyldes - disse omhandler bl.a. betalingssikkerhed, forretningsbetingelser, fortrydelsesret samt korrekt registrering og anvendelse af personoplysninger. For nogle kriteriers vedkommende, er kravene for at opnå retten til at bruge e-mærket, højere end den gældende lovgivning. Fremover vil e-mærket derfor være forbrugerens ultimative signal om sikker, tryg og etisk forsvarlig handel på Internettet.
SPAM - Internettets nye plage...
Langt de fleste, der har en e-mailadresse, kender til problemerne med SPAM - uønskede reklamemails, der ofte får mailboxen til at flyde over.
Problemet er voksende, men vi vil gerne være med til at minimere generne og tidsspildet på lang sigt. Derfor anvender vi ikke dine personoplysninger (som fx din mailadresse) til andre formål end dem, du har givet os lov til. Dette er ligeledes et af kriterierne for at blive godkendt til at bruge e-mærket.
e-mærket er blevet til på foranledning af E-handelsfonden, der er stiftet af Forbrugerrådet, FDIH, Finansrådet, HK, Dansk Industri og en række andre store interesseorganisationer.
Du kan læse mere om e-mærket på e-maerket.dk.
 |
 |
|