 |
 
Vægt: Ydermateriale: Forstærkning: Indermateriale: Membran:
|
|
 |
Haglöfs
Guard Q Pant
|
|
|
INDKØBSKURV
Antal varer : 0
Total items : 0
|
Samlet pris DKK : 0,-
Inklusiv 25% moms
|
|
Total price € : 0,-
VAT @ 25% included
|
  |
|
Pris DKK : 3.199,- Price € : 429,62 | |
|
|
  |
 |
|

Med denne Guard Q Pant har svenske Haglöfs atter formået at forene fordelene mellem det lette og det ekstremt slidstærke!
Hovedmaterialet på den tekniske og velsiddende Guard Q Pant er fremstillet af den seneste generation af Gore-Tex® Pro Shell® 315, der i dag er den absolut letteste og blødeste trelags Pro Shell® -type. Ydermaterialet er en blød, glat og ekstremt tætvævet og bomstærk Mini Ripstop Nylon, der i sig selv er meget vandafvisende, så buksens åndbare egenskaber og rivstyrke maksimeres.
På indersiden er selve Gore-Tex® -membranen belagt med et tyndt nylon-mesh, der beskytter membranen og nedsætter friktionen mellem skalbuksen og det underliggende isolerende lag.
Forstærkninger på bagdel, knæ og det nederste af benene er i en stærkere, ligeledes trelags Gore-Tex® Pro Shell® 318, der er en meget slid- og rivstærk, men stadig meget let metervare - blot 140 gram/m2!
Haglöfs Guard Q Pant er en virkelig lækker skalbuks med mange gennemtænkte detaljer. Fx er den forsynet med fuld, tovejs lynlås i hver side, der dels gør det let at få bukserne ud over alle typer af fodtøj, og som dels muliggør effektiv ventilation på dage med skiftende aktivitetsniveau. Denne lynlås er naturligvis af den vandtætte type. Guard Q Pant er indvendigt ved anklerne forstærket med den bomstærke Kevlar® -blanding fra anerkendte Schoeller®, kaldet Keprotec®. Et blødt og smidigt tekstil, der et langt stykke hen ad vejen modstår de skarpeste stålkanter og steigeisen. En enhåndsbetjent sammensnøring nederst lukker effektivt af for den kolde vind.
De aftagelige og elastiske seler er blot 25 mm brede for at holde vægten nede. Og så er de lavet i et blødt materiale, så de generer mindst muligt. Endvidere er buksen forsynet med et integreret bælte med en særlig flad profil, så det ikke sidder i vejen.
For at højne bevægelsesfriheden og pasformen, er benene formsyede og knæpartierne formskåret. Den indvendige gamache kan gennem en vandresistent lynlås åbnes helt og justeres i vidden ved hjælp af enhåndsbetjente snorelåse. Derudover er der udenpå gamachen justeringsmulighed af benafslutningen.
To laminerede frontlommer med vandtætte lynlåse og en lynlåslukket baglomme afslutter denne fremragende skalbuks, der egner sig fortrinligt til såvel krævende fjeldbrug som klatring og andet alpint brug. Guard Q Pant fylder og vejer minimalt men er fantastisk slidstærk og velsiddende!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|