
Team Trolley Medium er en `wheelie´ - eller rulletaske om man vil - der er fantastisk praktisk til storbyferien, hvor man ønsker at transportere sin bagage i en rummelig taske, der er nem at pakke og som giver én et godt overblik over det medbragte.
Team Trolley Medium på 70 liter er fremstillet i hamrende slidstærkt og vandresistent (PU-belagt indvendigt) 1.000 D Texamid™ 11.1 Nylon med frontforstærkninger i Tarpaulin™. Den er udstyret med ekstra stærke hjul og et gedigent teleskophåndtag i aluminium, der ved et tryk på en knap hurtigt skubbes sammen. Tasken er desuden udstyret med kraftigt, velpolstret bærehåndtag både i toppen, på fronten og på siden.
Som det kendes fra de fleste kufferter, åbnes Team Trolley Medium med en lang lynlås, der går hele vejen rundt om tasken. Denne tovejs lynlås er i øvrigt konstrueret således, at der kan monteres en lille hængelås i skyderne, så hovedrummet kan aflåses.
Når Team Trolley Medium åbnes, er der adgang til et stort lynlåslukket rum på den ene side, indeholdende nogle elastiske remme, som gør det muligt at holde de nystrøgne skjorter eller nederdelene på plads under rejsen, uden, at tøjet krølles unødigt. Øverst i dette rum er der en lynlåslukket lomme til værdierne.
Den anden side er opdelt i to mindre, ligeledes lynlåslukkede rum, så man kan få sorteret lidt sin oppakning. Nederst er der udefra adgang til et ekstra rum, der kan ekspanderes, og som indvendigt er belagt med en ekstra kraftig polyurethan (PU), således det er oplagt til opbevaring af fodtøj. Alle lukkede flader er indvendigt i øvrigt lavet i et netmateriale, så man hurtigt kan orientere sig, hvor i tasken de forskellige ting befinder sig.
På siden af tasken er der monteret et lille navneskilt, som elegant gemmes væk og ligger beskyttet i sit eget, lille rum, således den bortkomne taske (forhåbentlig) lettere finder tilbage til sin rette ejermand - eller -kvinde.
Tatonka Team Trolley Medium er med andre ord en meget detaljerig og super funktionel rejsetaske til din næste storbyferie!
|