Kontakt / ContactLog inOpret profil / Create profileAproposHandelsbetingelser / TermsØnskeliste / Wish listIndkøbskurv / Basket
Til forsiden / Front page
Til forsiden / Front pageNye produkter / New productsFriluftslageret Explore KlubBusiness to BusinessUdsalg / Sale
WOMEN'S MEN'S FODTØJ RYGSÆKKE TELTE SOVEPOSER KOGEGREJ NAVIGATION KLATREGREJ VINTERSPORT REJSETILBEHØR
e-mærket - dit sikkerhedsnet / e-mark - for your security Sikker betaling / Secure payment
 



Vægt:

Komforttemperatur:

°C - kvinder (EN 13537)

Komforttemperatur:

°C - mænd (EN 13537)

Ekstremtemperatur:

°C - kvinder (EN 13537)

Personlængde:

cm

Længde:

cm

Bredde, skulder:

cm

Bredde, hofte:

cm

Bredde, fod:

cm

Pakkevolumen:

cm

Yderstof:

Inderstof:

Fyld:

Fyldvægt:

gram

Fyldvolumen:

cuin

Mountain Hardwear
Wraith SL -20 Regular

INDKØBSKURV

Antal varer : 0

Total items : 0

Samlet pris DKK : 0,-

Inklusiv 25% moms

Total price € : 0,-

VAT @ 25% included

Pris DKK : 6.799,-

Price € : 913,10

Lynlås
Farve
Antal

"Air temp -52 °C… wind, none… sky, clear… time till sunrise, 14 hours... time to sunset, 19 hours... location, Mt Sanford, Alaska... winter open bivy at 4.878 meters... The bag... The Mountain Hardwear Wraith SL -20!"
– John Varco, Alpinist


Mountain Hardwear Wraith SL -20 er en specialpose til kolde vinterekspeditioner. Et strålende eksempel på Mountain Hardwears enestående evner til at tænke i nye baner. Her er nemlig tale om en helt vandtæt dunsovepose, hvor alle mellemvægge er svejset og ikke syet fast, og de steder, hvor materialerne er syet sammen, fx mellem over- og underside, er varmlufttapede indvendigt, hvilket totalt eliminerer fugtgennemtrængninger gennem soveposen overflade, der normalt ødelægger dunenes fyldkraft. Et sandt mesterstykke og et forbillede for alle andre producenter af ekspeditionsposer!

Ydermaterialet er Mountain Hardwears egen meget lette og yderst slidstærke Nylon Ripstop SL™, der er en 30 Denier rivstærk nylon, som er pålamineret den sublime Conduit™ SL -membran, der gør metervaren helt vandtæt, åndbar og 100% vindtæt.

Dunfyldet består af de ypperligste gåsedun fra de bedste producenter i Østeuropa. Dunblandingen, som efterfølgende er blandet og certificeret i USA, består af minimum 92% fine, fedtholdige gåsedun og højest 8% småfjer. Løftet er oppe på hele 800+ cuin - bedre bliver det ganske enkelt ikke! Dunene er placeret i 12,5 cm brede kamre, hvilket holder dunene effektivt på plads, samtidig med, at det optimale løft tilgodeses.

Læs mere om dunsoveposers konstruktion, blandingsforhold, løft mv. her >>>

Inderposen er af 30 Denier Taffeta Nylon, der en meget blød nylontype, som sikrer god fugttransport og et højt komfortniveau.

Den lange, tovejs regulerbare lynlås i siden er på ydersiden dækket af to, overlappende stormflapper, lavet i lamineret (og dermed afstivet) materiale, så de konstant dækker lynlåsen, som de skal og modvirker vandindtrængninger. På indersiden er lynlåsen dækket af to, dunfyldte stormflapper, der er forstærket og afstivet med en kraftig nylontape, således lynlåsen ikke bider sig fast.

Wraith SL -20 er skåret ekstra rummelig, så du under ekstreme forhold kan have ekstra tøj på i soveposen eller endda tage tøj af eller på nede i posen uden at åbne den.

Udformningen af den indvendige skulderkrave er skåret anatomisk perfekt, så man kan snøre den godt til, samtidig med, at der er plads til halsen. Skulderkraven er selvfølgelig - ligesom stormflapperne bag lynlåsen - dunfyldt, så den opvarmede luft effektivt holdes nede i posen. Den todelte skulderkrave snøres sammen ved hjælp af en enhåndsbetjent snorelås i siden.

Den fine udformning af den tætsiddende hætte er meget vellykket, da det nedsætter det store kuldetab fra hovedet, uden man skal snøre hætten (generende) hårdt til og dermed komprimere dunene. For yderligere at eliminere varmetabet, er Wraith SL -20 forsynet med en dunfyldt kanal rundt langs hættens åbning. Og for bedst mulig fiksering af dunene omkring hovedet, er de seks kanaler i hætten lavet, så de ligger vinkelret på soveposens øvrige tværgående. En velovervejet og velfungerende konstruktionsløsning, hvor dunenes løft ikke hæmmes! Hætten kan med én hånd snøres sammen efter behov.

Lige over skulderkraven er der fundet plads til en dobbelt lomme, hvor den ene lukkes med Velcro® og den anden med lynlås. Perfekt til vækkeur, håndledscomputer og andre personlige ejendele, man gerne vil have med ned i posen.

Ganske som på Mountain Hardwears øvrige ekspeditionsposer, er fodenden udformet således, at den tillader fodens naturlige, let fremadvinklede hvileposition, uden at dunene presses sammen. For at fiksere dunene bedst muligt, er kanalerne, ganske som i hovedenden, lagt vinkelret på soveposens øvrige tværgående. Og dette, kombineret med fodendens udformning, gør, at varmen opretholdes omkring fusserne, hvilket er meget vigtigt, for fryser du først omkring fødderne eller hovedet, varer det ikke længe, før du begynder at fryse på resten af kroppen! Denne patenterede løsning kalder amerikanske Mountain Hardwear for Comfort Footbox™.

Wraith SL -20 leveres med en rivstærk kompressionspose af silikoniseret ripstop-nylon. Denne pose, som kan spændes godt sammen så pakkevolumen minimeres, er lavet i en god signalfarve, så posen ikke forsvinder når lysforholdene er dårlige. Husk dog, når soveposen skal pakkes at starte med fodenden og afslut med hovedenden. De vind- og vandtætte materialer gør nemlig, at det ellers vil tage alt for lang tid at pakke soveposen!

Mellem turene opbevares Wraith SL -20 i den medfølgende opbevaringspose af luftigt mesh, der giver god ventilation til soveposen.

Copyright 2009 © FriluftslageretÅbningstider / Open timesTilmeld nyhedsbrev / Subscribe to newsletterRejser / TripsPrint side / Print page
Vi støtter kampen mod kræft / We support the fight against Cancer