
Vulcan 060 er svenske Haglöfs bud på en hamrende solid, næsten vandtæt duffle (eller pølsetaske), som tåler stort set alt, du byder den!
Haglöfs Vulcan 060 er nemlig fremstillet primært i det uopslidelige og vandtætte 1.000 Denier Tarpaulin, som mest af alt minder om en ekstremt kraftig gummidug.
Den formstøbte bund er belagt med en 1.000 D Kodra™ Nylon, der går så tilpas langt op ad siderne, at du roligt kan sætte tasken fra dig i både sne og pløre, uden at indholdet bliver vådt.
Vulcan 060 entreres hurtigt gennem den store, tovejs og U-formede lynlås, der er lavet ekstra kraftig. I hængerne på alle udvendige lynlåse kan man montere en lille hængelås, så uvedkommende ikke har umiddelbar adgang til indholdet i tasken. Lynlåsenes hængere er i øvrigt lavet med et kraftigt, gummiovertrukket aluminiumsrør, der virkelig er til at få fat i - også med store handsker på!
Indvendigt, under den store lynlåsflap, findes et stort, lynlåslukket rum, fremstillet af mesh, der er betrukket med en klar plast, så fx nøglerne ikke hænger fast i netmaskerne og så man stadig har overblik over lommens indhold. Udvendigt på flappen er der ligeledes et rum, som åbnes med en vandresistent lynlås.
Vulcan 060 er i hver ende forsynet med et kraftigt nylongreb, og alternativt kan man vælge at transportere tasken på traditionel vis, ved at samle de to, justerbare midterstropper med en knaplukning. Desuden kan man vælge, lynhurtigt, at ændre midterstroppernes ophængningspunkt i den ene ende, og vupti, Vulcan 060 bæres nu som rygsæk!
Haglöfs Vulcan 060 er en rigtig allrounder, så uanset, om du står og mangler en rummelig rejsetaske til skituren, klatreturen eller storbyferien, vil du med en Vulcan 060 investere i en pålidelig rejsetaske, der troligt vil følge dig på dine eventyr rundt om i verden de næste mange, mange år.
|