
Helsport laver selvfølgelig også en serie store familie- eller gruppetelte med fuld ståhøjde. Der er anvendt helt de samme materialer som på de øvrige småsøskende i Trek-familien, så kvalitet, forarbejdning og vindstabilitet er helt uden sidestykke, sammenlignet med andre familietelte!
Femund Family 6-8 er nok vores mest populære model. De to sovekabiner er med deres op til 210 cm i liggelængde og 265 cm bredde rigeligt store til otte voksne, men fx fire voksne og seks børn vil ikke savne soveplads! Og al oppakningen er der fint plads til i den brede midtergang mellem inderteltene, som med en højde på 190 cm yder fuld ståhøjde til de fleste. Og er man en familie af sted, der godt kan nøjes med den ene sovekabine, tages den anden hurtigt ud, hvorved man har ca 10 m² overdækket plads til madlavning, kortspil siddende omkring et bord, fest og dans og hele familiens cykler - på samme tid!
Inderteltene entreres gennem hver deres, store dør, der er forsynet med myggenet i den øverste halvdel, så der på de varme sommernætter kan komme tilstrækkelige mængder frisk luft ind i inderteltet. De to store sideindgange er naturligvis ligeledes forsynet med myggenet bag hoveddørene. På hver sideindgang er der monteret et fikst vindue, så der kan komme noget lys ind i teltet. Disse vinduer kan med en separat dør lukkes af, hvis man ønsker lidt privatliv i teltet. Disse hoveddøre kan i øvrigt slås op og anvendes som baldakiner. Eventuelle stænger til dette skal tilkøbes.
Helsport Femund Family 6-8 er således et ideelt familie- eller gruppetelt, både på campingpladsen men så sandelig også på det forblæste fjeld!
Helsport Trek-serie - kvalitetstelte til den prisbevidste!
Teltene i Helsports Trek-serie er fremstillet med det udgangspunkt, at brugeren skal kunne få mest muligt for sine penge. De i forhold til Pro- og X-Trem-modellerne knap så talrige pløk- og bardunfæste vidner om, at der ikke tale om ekstremtelte til decideret vinter- eller højalpint brug, men en bred vifte af funktionelle telte, der kan bruges under de forhold, hvor langt de fleste af os sover i telt, nemlig fra forår og hen på efteråret under mere moderate forhold, fx til fjeldvandring, cykelture, kanoture med hele familien etc.
I den brugervenlige Trek-serie får du altså den berømte Helsport-kvalitet i såvel materialer som konstruktion, udviklet gennem snart 60 år.
Alle oversejl i Trek-segmentet er fremstillet i Helsports eget gennemprøvede Rainguard®, der er en gedigen ripstop-polyester med meget stor slid- og rivstyrke. Denne tætvævede metervare er på bagsiden forsynet med en PU-belægning, der gør materialet 100 % vandtæt - uanset, hvor meget regn, du måtte udsætte det for.
Derudover har alle Trek-teltene et videreudviklet Airflow II® ventilationssystem, hvor alle cirkulationsventilerne kan reguleres fra inderteltet - nemt og bekvemt. I bagenden af teltet, kan selve oversejlet som noget helt nyt løftes fra jorden, så der virkelig kan pumpes noget luft igennem teltet. Når oversejlet så er løftet, sørger et myggenet nedenunder for, at der ikke kommer myg og andre uvelkomne gæster ind i teltet - ganske enkelt et genialt ventilationssystem, der ikke er set bedre!
De drønstærke stænger er Helsports egne Superpole®, der efterhånden har været anvendt og testet gennem mange år. Ledlængden på Superpole® er på 44 cm.
Læs mere om Helsports materialevalg i Trek-serien her >>>
Hvis du investerer i et Helsport-produkt, køber du samtidig en garanti for at få en god og hurtig service i hele produktets levetid. Uanset hvor gammelt dit Helsport-produkt måtte være, vil Helsport gøre deres absolut yderste for at hjælpe dig, hvis noget skulle gå galt med produktet. Men for at kunne klare sig midlertidigt på turen, leveres alle modeller med et reparationshylster pr. stangdiameter (hvis man skulle risikere at knække en stang i en samling), ekstra stangled pr. diameter, lidt ekstra teltstof, nål, tråd og tætningsmiddel til sømmene.
|