
Haglöfs Vertigo Q GT er en fantastisk flot, let og stabil `approach´ -sko eller tilgangssko, om man vil. Bag denne beskrivelse gemmer der sig egentlig en type fodtøj, der kan anvendes til og fra klatreruterne i det fri, eller som simpelthen alene kan anvendes til lidt let klatring. Men derudover er Vertigo Q GT faktisk en særdeles funktionel sko med en meget lang række anvendelsesmuligheder, herunder traditionel vandrebrug.
Overdelen på Haglöfs Vertigo Q GT er fremstillet af 1,6 - 1,8 mm slebet kernelæder (nubuck) og paneler af strækbart Cordura® -nylon omkring snøresystemet. På udsatte steder som snude, over tæerne og omkring hælpartiet, er Vertigo Q GT forstærket med paneler af slidstærkt gummi.
Vertigo Q GT er udstyret med en fuldstændig vandtæt og meget åndbar Gore-Tex® Extended Comfort® -membran - den mest eksklusive membran, der i dag anvendes til vandtæt og åndbart fodtøj. Membranen er lavet med en nylonforstærkning udvendigt (ganske som man kender det fra trelags Gore-Tex® -jakker) og en svedtransporterende og hurtigttørrende foring. Hele herligheden er samlet i én sok, så risikoen for lækage er minimeret til et absolut minimum.
Den specielle Haglöfs Ultragrip™ ydersål giver et fantastisk godt greb på snart sagt alle typer underlag, våde som tørre. Forrest er sålen relativ glat, hvilket giver bedre fæste, når der balanceres på de mindre klippekanter, og bagest er sålen udstyret med en mere aggressiv profil, der holder skoen fast på løse sten og blødt underlag, når turen sidst på dagen går ned fra de udfordrende fjeld- og klippesider.
Den gode stødabsorption opnås dels gennem flere typer (læs: hårdheder) EVA-skum i den formstøbte MoldedFlex™ -mellemsål og dels gennem den nye indersål fra Sole, der giver god svangstøtte og stødabsorption. Det er nemlig anerkendte Sole, som leverer de helt nye, termoformbare indersåler, der - udover at give rigtig god svangstøtte - effektivt modvirker pronation og supination og i det hele taget giver rigtig god støtte under hele fodens areal fra hæl til tå. Det dybe, formstøbte hælparti samler på optimal vis hælpuden og i kombination med det kraftige, støddæmpende Softec™ -mellemlag opnås maksimal stødabsorption.
Overdelen af indersålen er lavet i en Polygiene® -behandlet polyestervævning, der sikrer god varmeregulering og fugttransport. Polygiene® er en behandling med sølvsalt, der forhindrer bakterieophobning i stoffet. Der er tale om en permanent behandling, som altså holder hele produktets levetid, og som effektivt fjerner lugtgener. Tilmed mindskes den statiske elektricitet betragteligt - og så er Polygiene® selvfølgelig en fuldstændig miljøvenlig teknologi.
Læs mere om de fantastiske såler fra Sole her >>>
Den velformede hælkappe og det asymmetriske snøresystem, som fortsætter langt ud på skoens snude, resulterer i en meget tætsiddende sko med en fantastisk støtte og retningsstabilitet i alle typer terræn.
Haglöfs Vertigo Q GT egner sig således fint til både hverdagsbrug og lettere vandring. Og så fås den i et par super flotte farver!
|