Kontakt / ContactLog inOpret profil / Create profileAproposHandelsbetingelser / TermsØnskeliste / Wish listIndkøbskurv / Basket
Til forsiden / Front page
Til forsiden / Front pageNye produkter / New productsFriluftslageret Explore KlubBusiness to BusinessUdsalg / Sale
WOMEN'S MEN'S FODTØJ RYGSÆKKE TELTE SOVEPOSER KOGEGREJ NAVIGATION KLATREGREJ VINTERSPORT REJSETILBEHØR
e-mærket - dit sikkerhedsnet / e-mark - for your security Sikker betaling / Secure payment
 



Vægt:

Fleece:

Cintamani
Salka Q Jacket

INDKØBSKURV

Antal varer : 0

Total items : 0

Samlet pris DKK : 0,-

Inklusiv 25% moms

Total price € : 0,-

VAT @ 25% included

Pris DKK : 1.299,-

Price € : 174,45

Størrelse
Farve
Antal

Salka Q Jacket fra islandske Cintamani er et meget spændende og flot alternativ til den traditionelle fleecejakke. Den er nemlig fremstillet i et meget eksklusivt materiale, kaldet Tecno Wool™ fra italienske Pontetorto®. En særdeles eksklusiv metervare, bestående af en velafbalanceret blanding af den blødeste uld og slidstærkt polyesterfleece.

Denne materialeblanding giver dels en større vindresistens, sammenlignet med fx en traditionel Polartec® 200, og dels større slidstyrke (inklusiv bedre modstandsdygtighed overfor vildtfarende gløder fra bålet) og endelig vil materialet bibeholde de isolerende egenskaber, selvom det bliver vådt. Dermed er Salka Q Jacket også oplagt som yderjakke i overgangsperioden såvel forår som efterår.

Cintamani Salka Q Jacket er forsynet med to lynlåslukkede stiklommer og den gennemgående og gedigne YKK® -frontlynlås er tovejs, så jakken kan lukkes op nedefra, når det behøves. Der er naturligvis stormflap bag frontlynlåsen, så kulden ikke umiddelbart finder ind gennem lynlåsen. Og bemærk i øvrigt den kurvede form på lynlåsen, der ikke bare ser godt ud, men også sikrer, at det kolde metal ikke kommer i kontakt med hagepartiet.

Kraven går godt op omkring halsen og fortsætter ud i den skønne hætte, der er lækker at trække over hovedet, når kulden bider. Hætten kan naturligvis efter behov reguleres i omkredsen.

Salka Q Jacket er selvfølgelig skåret således, at der ikke er nogle generende syninger, hverken i siden eller over skuldrene, og alle sømme er af den flade, strækbare og drønstærke flatlock-type.

Cintamani Salka Q Jacket er en fantastisk komfortabel, stilfuld og meget feminin jakke, hvor funktionaliteten simpelthen er sublim!

Cintamani - designed and tested in Iceland
I Friluftslageret er vi stedse på udkig efter små specialmærker, der adskiller sig fra mængden. Mindre producenter, der har en helt klar målsætning og ved, hvordan man forener en høj grad af funktionalitet med et flot design. Så efter moden overvejelse har vi valgt at indgå et samarbejde med islandske Cintamani, der netop kendetegnes ved en produktlinie, der ikke ligner andet, vi har.

Cintamanis produkter er udviklet og testet i Island; et land, der er kendt for de pludselige og markante vejrskift og ofte særdeles barske vejrlig, man ikke møder andre steder i den civiliserede verden. Et land, hvor det kan sne en junimorgen og hvor man samme aften kan følge midsommersolens vandring over nattehimlen. Tunge regnbyger afløses på få øjeblikke af bidende haglbyger og temperaturer, som skifter hurtigere end andre steder i verden. Det er ganske enkelt et land, hvor du skal være klædt på og forberedt på hvad som helst!

Cintamanis beklædning er teknisk avanceret og funktionelt, men lavet i et virkelig flot design, der tillige gør det særdeles anvendeligt til almindeligt hverdagsbrug.

Men da beklædningen primært er udviklet til at modstå elementernes rasen på den udsatte vulkanø, har en del af Cintamanis produkter også været anvendt til det højalpine brug på adskillige topbestigninger på verdens syv højeste tinder, ligesom det har været brugt på ekspeditioner på såvel Sydpolen som Nordpolen.

Den unikke stil, inspireret af den enestående, islandske natur, har gjort, at Cintamani er et mærke i hastig - men kontrolleret - vækst, og et mærke, vi har en stor forventning til i fremtiden! Og farvevalgene på Cintamanis produkter er ikke tilfældige, for her dominerer de mørke jordfarver, de blå gletsjerfarver og så de varme, lavarøde farver.

Inspirationen til navnet skal findes i den hinduistiske eller buddhistiske mytologi, hvor Cintamani, som i øvrigt er sanskrit, er navnet på den sten eller juvel, der opfylder dine ønsker.

Copyright 2009 © FriluftslageretÅbningstider / Open timesTilmeld nyhedsbrev / Subscribe to newsletterRejser / TripsPrint side / Print page
Vi støtter kampen mod kræft / We support the fight against Cancer